377
der i Bladets svenske Artikel et Spark til
Teaterdirektionen i Kristiania, fordi den kom
promitterede Scenen ved at „antage de mest
umodne Produkter af Skoledrenge og omrejsende
Aventuriers“.
Det var den første Bladkritik, der var rettet
mod mig, og jeg var følgelig ikke vant til at
tage et saadant Overfald saa ligegyldigt som
jeg senere lærte. Jeg syntes, at den strænge
Hr. Kunstdommer i det Mindste kunde have
ventet med at bedømme mine Stykker, til de
var opførte, og indsaa’ ikke, at det i mindste
Maade kunde lægges mine Arbejder til Last, at
jeg var Rejsende og havde prøvet Lykken paa
forskellig Maade. Titelen Skoledreng var ikke
rettet mod mig, men mod en ung Studerende,
der havde faaet et Lille Proverbe „M. S .“ an
taget, men det havde jeg jo ikke nødig at for-
staa, og da jeg fandt det passende til min Plan,
tog jeg ogsaa det til Indtægt i en polemisk Ar
tikel mod den anonyme, men af hele det blad
læsende Publikum nok som bekendte Chikanør
i „Morgenbladet“.
I denne gik jeg nemlig ud fra, at den
harmfulde Kunstdommer, da han ikke var Med
lem af den af barn lastede Teaterstyrelse, kun