ErikBøghFraMineUngeDage

380

og det Hele løb sammen i et rent Galimatias. —

Med alt dette blev Stykket stærkt beklappet.“

Saaledes blev min Forfatterdebut anmeldt.

Den sidste Notits, der var ubestridelig, trøstede .

mig imidlertid over de foregaaende, der var saa

upaalidelige, at selve „Morgenposten“ i sin

Kristianiarubrik noterede, at „Publikum gen

tagende havde underkendt Hr. C.s Kritik.“

Anden Juledag kom Turen til min Kon

kurrents Vaudeville „Kontrolløren eller Æven-

tyr paa Landet“. At den blev venligere omtalt

i „Morgenbladet“, behøver jeg ikke at notere,

men uagtet det Publikum, der gaar i Teatret

paa denne Helligaften, plejer at være usædvan

lig nøjsomt, er det faktisk, at det udhyssede

Stykket, og at det sædvanlige Tilskuerfolk ikke

siden „underkendte dets Kritik“.

Nytaarsaften var det atter min Tur. Nu

blev min Revy opført. Den gjorde al tænke

lig Lykke. Jeg blev endogsaa fremkaldt efter

Forestillingen, og selv „Morgenbladet“ fandt

Stykket „ganske kvikt og morsomt paa de

uheldige politiske Allusioner nær“.

Angaaende disse kan jeg fortælle et ret

betegnende Apropos.

Mens jeg skrev paa Stykket, fik jeg Besøg