386
nemlig: Aftenen før det var ansat at fingere
en Sygemeldelse, der umuliggjorde Opførelsen
af det ansatte Helaftensstykke og følgelig nød
sagede Teatret til at ombytte dette med Morgen
dagens Repertoire: Scribes Lystspil: „Joblot og
Babiole“ og „Nytaarsaften 1848“.
Ombyttet blev bekendtgjort saa silde, at
der ikke var Tid til at indkalde Landmilitsen,
men saasnart Efterretningen naaede Hoved
kvarteret hos den omtalte Vintapper, blev der
straks truffet Anstalter til at samle den til
fældig tilstedeværende Hærstyrke og med den
rykke ind i Teatret. Den beløb sig vistnok
kun til omtrent 30 Personer — en Forringelse,
der jo betydeligt maatte modificere Slagplanen,
men en hensynsløs Blodtørst og en utrættelig
Tapperhed bøder altid paa et ringere Antal af
de Kæmpende, og disse lod hverken i den ene
eller den anden Retning Noget tilbage at ønske.
En af de Tappre, der var kommet temme
lig sent i Teatret, spurgte mig i al Troskyldig
hed, da anden Akt af Scribes Lystspil begyndte,
„om det var den Komedie, der skulde pibes ud?“
— „Ja, hvis den keder Dem,“ svarede jeg, og
da Akten var ude, gav han under almindelig