396 / 399
388
Koncert, hvortil jeg aldrig har hørt Mage. De Ud
pibninger, jeg har liørt i Danmark af langt større
Orkestre, var kun at regne for „en douce Musik“
i Sammenligning med denne, og dét vilde være
Uret at sige, at Klappernes Hundreder ikke gjorde
Alt for at hævde deres Majoritet. Da de syntes,
at Haandklap og Bravoraab ikke gjorde til
strækkelig Effekt, gav de sig til at klappe med
de bevægelige Stolesæder, og da Gassen blev
slukket og Piberne gik i sluttet Kolonne, om
ringede Klapperne dem i en Hob, der optog
hele Gadens Bredde, under fuld Musik fra begge
Sider. Dog var Striden i de ti Aar, der var
forløbne siden „Campbellerslaget“ blevet saa
meget mere civiliseret, at den aldeles ikke gik
til Haandgribeligheder.
Dermed havde min første Nytaarsfarces
korte Saga faaet en meget mere storstilet Af
slutning, end den havde fortjent. At den Op
mærksomhed, hvormed det tidtnævnte Blad ved
blev utrættet at følge mig, ikke svigtede, før
jeg ved Sommerens Begyndelse — sidst i Maj
eller først i Juni — saa’ mig nødsaget til en
Opgørelse for 20 — siger og skriver: tyve Ar
tikler, der var ofrede min tarvelige, dramatiske
Virksomhed — skal jeg kun tilføje som en af