390 / 399
382
E nd videre je g øn sk er her
E n S ta tsrev iso rp o st til hv er
A f vore Jo u rn a liste r —
M æ rk vel:
Som ikk e bli’r M inister —
I forstaar m ig v e l? —
Da dette Vers blev sunget ved Opførelsen,
blev Visen afbrudt af et saa stormende og lang
varigt Bifald, at jeg aldeles ikke kunde forstaa
Meningen dermed. Først Dagen efter fik jeg
Forklaringen af en Mand, som forsikrede mig,
at det var den vittigste og ondskabsfnldeste
Pointe i hele Stykket, og da jeg aabent og
ærligt tilstod, at jeg selv ikke havde nogen
Anelse om, at der var noget særligt Vittigt
eller Ondt i dette almindelige Ønske, gav han
sig til at le og spurgte, om jeg vilde bilde
ham ind, at det ikke med fuld Bevidsthed var
adresseret til „Morgenbladet“s Redaktør, om
hvem hele Verden vidste, at han for ikke
længe siden havde gjort en paafaldende Sving
ning til Højre af Lyst til en Portefølje, og da
denne ikke blev ham tilbudt, havde gjort sig
fortjent til en Statsrevisorpost af Venstre.
Alle mine Forsikringer om, at jeg aldrig
havde hørt denne Historie før, var forgæves,
og at dette Vers særligt er blevet henregnet til