397 / 399
389
sluttende Notits, uden at indlade mig paa nogen
yderligere Detaljering, der let kunde paadrage
mig Mistanke for at ville konkurrere med „Reisers
Forfølgelseshistorie“.
Hertil har jeg imidlertid ikke mindste Grund.
At jeg' blev angrebet af det Parti, til hvilket jeg
i Stemning fra 1848 selv havde kastet Handsken,
det var jo ganske naturligt, og har jeg dvælet for
længe ved Polemikken, er det fordi det var den
første Dravat af de mange, jeg har været ude for.
Publikum viste mig derimod en Velvilje og ydede
mine Begynder-Arbejder et opmuntrende Bifald,
som jeg stadig maa være taknemlig for, ligesom
jeg i Norge altid fandt Støtte og Velvilje hos det
Parti, jeg sluttede mig til — et Held, som jeg
ikke altid har haft herhjemme.
Jeg skrev endnu to Teaterstykker under
mit Ophold i Kristiania. Det første „Ingen
Mandfolk med i Spillet“ gjorde megen Lykke
véd Oplæsningen og var efter min egen Mening
ulige bedre skrevet end de foregaaende; men
den Skuespillerinde, som ved min egen Fadæse
havde faaet Hovedrollen, skilte sig saa uheldigt
fra en Forklædningsscene, som hun ikke havde
villet prøve i Kostume, at hun blev udhysset,
derover syg af Harme og ude af Stand til at