383 / 399
375
den Betingelse, at der ingen fremmede Tilhørere
var til Stede, hvilket de lovede at sørge for.
Da jeg efterkom Indbydelsen var det mig
imidlertid en mindre behagelig Overraskelse,
mod Aftalen foruden Ægteparret at træffe en
tredie Person, som var mig aldeles fremmed.
Jeg havde tegnet alt for mange Portrætter og
studeret for mange Ansigter til at jeg ikke
skulde have udviklet et fysiognomisk Instinkt,
og dette følte sig ved første Blik i høj Grad
frastødt af denne forøvrigt ret pæne, yngre Mand.
Kunstnerparret præsenterede ham imidlertid som
en meget intim Ven baade af Familien, Teatret
og den dramatiske Kunst, betegnede ham med
den lidet oplysende Titel Kandidat og et al
mindeligt Efternavn paa „—sen“. Jeg maatte
endelig ikke genere mig for denne udmærkede
Ven — og for ikke at synes uhøflig var jeg
omtrent nødt til at gøre gode Miner til slet
Spil og oplæse min Vaudeville.
Da jeg Dagen efter fortalte Aftenens Be
givenhed til en af de andre Skuespillerinder og
spurgte denne, hvem den upaaregnede Tredie-
mand kunde være, svarede hun straks: „Det
var naturligvis Fruens ivrigste platoniske Til