381 / 399
.373
antaget . . . J a ganske rigtigt! Nu husker jeg
det tydeligt.
Gaa De hen til min Kollega
Majoren. Hils ham fra mig og spørg ham,
hvad der er blevet af Deres Stykke. Han maa
vide det.
Jeg gjorde som sagt.
Teatret blev den Gang styret af tre, fire
Direktører — frivillige og ulønnede — som
havde nok at gøre med deres egne civile og
militære Embeder, og derfor kun var i Stand
til at ofre Kunsten en Rest af deres Tid og
Interesse, og da jeg i al Beskedenhed forelagde
Hr. Majoren Spørgsmaalet om S tykkets Skæbne,
fik jeg den Forklaring, at det virkelig var a n
taget, og at han havde faaet det hjem med sig
for at underrette mig derom og besørge Ro l
lerne udskrevne, men at han undervejs havde
tabt det sidste A rk af Stykket tilligemed det
Brev, hvori jeg havde opgivet min Adresse.
Jeg behøvede saaledes blot at supplere Manu
skriptet, saa vilde ogsaa dette S tykke komme
til Opførelse, og det vilde endogsaa blive bragt
frem før Revnen, der skulde gemmes til Nyt-
aarsaften.
Det var jo den ene Glæde ovenpaa den
anden.