370 / 399
362
tvivle derom, kan jeg henvise ham til Skitserne:
„En Dag i Verm land“ og „Det lysande ovåd ret“ *)
som er et P a r om trent korrekte Gengivelser af,
hvad jeg selv h ar oplevet.
Efter hvad jeg trode, stod jeg i det ven
skabeligste Forhold til alle de Indbyggere i
Byen, hvis Bekendtskab jeg havde gjort, og
havde hverken haft Lyst eller Lejlighed til at
fortrædige nogen af dem, jeg ikke kendte. Jeg
havde derfor ikke Anelse om, at m it Ophold
d é r kunde genere Nogen, og blev derfor paa
den mest forbløffende Maade overrasket, da
Byens „F isk a l“ en Aften besøgte mig og med
sin mest embedsmæssige Mine spurgte mig,
hvor længe jeg havde opholdt mig i Sverrig.
— og da jeg svarede: Noget over 3 Aar —
gjorde mig det endnu mere uventede Spørgs-
maal: Om jeg havde søgt og faaet kongelig
Tilladelse dertil?
Om Nødvendigheden af en saadan Tilladelse
havde jeg aldrig hørt Tale, og sagde ham der
for, at det vist var en overflødig Ulejlighed
han gjorde sig med at forelægge mig disse
Spørgsmaal.
*) Se Udvalgte Fortællinger af E. B. 2den Del.