368 / 399
360
mine Kort, og se, der laa et Herrekort og et
Es — født
vingt-et-un.
Spillelykken havde
altsaa denne Gang fulgt mig til det Sidste.
Taljøren var saa heldig at faa k ø b t
vingt-et-un,
altsaa det dobbelte af om trent alle de Andres
Indsatser, men min maatte ban betale tredob
belt — følgelig vilde jeg, selv om jeg havde
faaet to Herreblade og var blevet staaende paa
20, have tabt 144 Kroner, mens jeg nu vandt
216, en Forskel af 360 Kroner paa een Kort
vending, og det for en pekuniær Stymper, som
jeg var!
Denne ene Aften gav mig for bestandig
Afsmag for Hazardspil, men sam tidigt dermed
havde jeg vundet saa næ r som muligt en Sum,
der svarede til den, der var gaaet til Mexiko.
Jeg satte mig under mit Ophold der i
Byen aldrig mere til
Vingt-et-un-
Bordet, og
den Sky, jeg havde faaet for Hazardspil, har
været saa grundig, at naar jeg siden ved et
eller andet udenlandsk Badested er gaaet ind i
Spillesalen med det Forsæ t at prøve Lykken
med en lille forud bestemt Sum, har jeg altid,
efter en kort Stund at have set paa Spillet,
vendt om uden at føle mig fristet til Forsøget.