356
enkeltvis at udstykke den overvældende Mængde
af E rindringer, jeg ha r derfra. Kun to skal
jeg optegne, fordi de danner en Afslutning til
mit Æ ven ty r med Meksikaneren.
Den ene er, at Dagen efter at jeg havde
fortalt en af mine Bordfæller dette Æventyr,
fik jeg fra to forskellige Forretningsmænd
Breve, hvori de udtalte deres Harme og Be
klagelse over deres amerikaniserede Lands
mands Opførsel og tilbød mig, hvis den skulde
have sat mig i Pengeforlegenhed, den fornødne
Assistance. Det var et Træk af svensk E lsk
værdighed, som jeg altid skal mindes med
dobbelt Taknem lighed, fordi det var to Herrer,
der ikke kendte mere til mig, end at de en
eneste Gang havde set mig som Gæst i K lub
ben. Ved Siden af dette Minde blegner fuld
stændig Erindringen om den upaalidelige Person,
der gav Anledning til, at man uopfordret gav
mig det Bevis paa Tillid og Velvilje.
Den anden E rindring drejer sig om et Træk
af den blinde Slumpelykke — eller om man vil
— af den upaaregnelige Gudinde Nemesis, der
satte mig i Stand til kun at takke de to H er
rer for deres noble Tilbud uden at benytte mig
deraf.