359 / 399
351
og berejst. Jeg hørte ham tale Engelsk og
saa’ ham læse i spanske Bøger, han var
yderst interessant og lod til at have faaet en
særlig Godhed for mig. Efter hvad han for
talte, var han født og opdraget i Sverrrig men
bosat i Sydamerika, som han skildrede som et
sandt El Dorado. Penge ødslede han med, og
han forsikrede mig, at naar jeg vilde rejse der
over med ham, skulde jeg om faa A ar kunne
vende tilbage med en Formue, hvis jeg ikke
foretrak at blive derovre og gifte mig med en
Millionærinde. Det klang jo ganske fristende,
og da jeg paa den Tid havde lagt nogle H u n
drede Kroner op og slet ikke var hange for
at friste Lykken, naar der var Tale om Æventyr,
saa tænkte jeg virkelig ret alvorligt over F o r
slaget, skønt Resultatet blev, at jeg fandt det
voveligt.
En smuk Dag, da vi fulgtes ned ad Gaden,
kom vi, mens han var midt inde i en af sine
interessante Historier, forbi en Banquierbutik,
hvor han skulde ind at købe Guldpenge. Da
jeg vilde vente udenfor for at faa Resten af
Fortællingen med det Samme, bad han mig
følge med derind. — »Det var jo ikke noget
Hemmeligt, der skulde forhandles — altsaa: