331 / 652
Københavns Skattevæsen 18(52—1912.
325
paa Ejendommenes Salgsværdi. Men ogsaa for Lejerne,
der jo indirekte maatte bære Skatterne og derfor altid
kunde risikere Paalæg paa Lejen, naar Skatterne steg,
medførte Ordningen Ulemper og Ubilligheder i Skattebyr
dens Fordeling. Endelig maatte de næringsdrivende ved
blivende føle Næringsskatten som en uretfærdig Byrde,
selv efterat denne var bleven mildnet ved Hjælpeskattens
Indførelse.
Loven af 19. Febr. 1861
medførte en fuldstændig og
betydningsfuld Omordning af de ovenfor berørte Forhold,
idet den fikserede de bevægelige Ejendomsskatter, afskaf
fede Nærings- og Hjælpeskatten og indførte en almindelig
personlig Indkomstskat, hvorigennem der fremtidig skulde
søges Dækning for de kommunale Udgifter, der ikke kunde
afholdes af Ejendomsskatterne og Kommunens øvrige Ind
tægter. Ved Siden af Ejendomsskatternes Fiksering gen
nemførtes tillige en Simplificering med Hensyn til deres
Beregning og Opkrævning, idet den Sammendragning af
Grundskatterne, som allerede havde fundet Sted i Hen
hold til Reskr. af 28. August 1829, nu blev mere effektiv
og derhos udvidet til de paa Bygningsafgiftens Grundlag
hvilende Skatter. Man samlede de mange mindre Grund-
og Bygningsskatter i 2 Hovedskatter, nemlig Grundskat
ten og Arealskatten, uden dog derved at betage de en
kelte Specialskatter deres oprindelige Karakter, idet de kun
fik et fælles Navn, men alle de Fritagelser eller Lem
pelser saavel som de paa Grund af særlige Forhold med
Hensyn til Skattens Ansættelse trufne Bestemmelser, der
efter de hidtil bestaaende Regler havde været gældende
for de Skatter, der blev inddragne under Areal- og Grund
skatten, skulde opretholdes og tages i Betragtning ved Be
regningen af disse Hovedskatter. Arealskatten og Grund
skatten skulde derfor, naar der blev Spørgsmaal om Lem
pelser ved Beregningen, opløses i deres Bestanddele, hvor