333 / 652
Københavns Skattevæsen 1862—1912.
327
ner. Den indenbys Brolægningsskat vedblev at be-
staa som selvstændig Skat, men fastsattes til 36 Sk.
for hver Kv.-Favn af Gadens Fladeindhold, beregnet efter
Bygningsfagadens Længde og det halve af Gadens Bredde.
De ved Siden af Hovedskatterne bestaaende specielle Skat
ter, navnlig det foran nævnte Bidrag til Gaders og Vejes
Istandsættelse, den udenbys Sprøjteskat, Skat af Vand til
Næringsbrug m. v. og 2 pCt.-Afgiften af Friboliger i kgl.
Bygninger forblev uforandrede, dog for sidstnævnte Skats
Vedkommende saaledes, at der fremtidig blev givet de
Embedsmænd og Betjente, der skulde svare
2
pCt. af
deres Gage i Stedet for Fattigskat, Valget imellem at er
lægge denne Afgift eller lade deres Friboliger opmaale
og ansætte til Skat efter de sædvanlige Regler.
Det var ikke Hensigten med Skattereformen straks
at skaffe Kommunen større Indtægter gennem Ejendoms
skatterne, derfor blev disse ikke forhøjede men fikserede
i Forhold til, hvad de gennemsnitlig havde indbragt i de
seneste Aar.
I 1861 indbragte de Skatter, der lignedes paa Grund
taksten og Bygningsafgiftens Grundlag, ca. 701,500 Rdl.,
medens de tilsvarende kommunale Skatter i 1862 — efter
Omordningen — indkom med ialt ca. 684,500 Rdl.
De bestaaende Skatter til Staten, derunder Brænde
vinsafgiften, samt til Kirken og andre fremmede Kasser
forblev selvfølgelig uberørte af den kommunale Skattelov.
Afskaffelsen af den uretfærdige Næringsskat og Ind-
komtsskattens Indførelse samt Overgangen fra Skuffe
systemet til en for alle Forvaltningsgrene fælles Hoved
kasse blev de melst betydningsfulde Følger af den nye
Skattelov. Det sidste Moment maatte nødvendigvis i høj
Grad komme til at paavirke Kommunens Finansforvalt-
ning. Loven medførte da ogsaa en ny Form for Kom
munens Budgetter og Regnskaber.
Nærings- og Hjælpeskatten udgjorde for 1861 ca.