330 / 652
324
Københavns Skattevæsen 1862—1912.
III.
Som det vil ses af de i det foregaaende Afsnit om
handlede kommunale Skatter og Afgifter, var Kommu
nens Økonomi anlagt paa det saakaldte
Skuffesystem.
Enhver af Ejendomsskatterne skulde tjene til Dækning
af eller i hvert Fald som Bidrag til Bestridelsen af Ud
gifterne ved den Foranstaltning, til hvis Opretholdelse
Skatten i sin Tid var indført. Skatterne paalignedes og
opkrævedes i Reglen med det Beløb, den paagældende
Administrationsgren hvert Aar havde Brug for, for-
saavidt de ikke, som f. Eks. Nærings- og Hjælpeskat
ten, undtagelsesvis var bestemte til Dækning af Kom
munens a l m i n d e l i g e Udgifter. Ved Siden af Skat
terne havde Kommunen ganske vist Indtægter af forskel
lig Art, men disse indgik som oftest i »den ordinære
Fond«, hvortil saaledes henlagdes Gebyrer, Jordehogs- og
andre Afgifter af privatretlig Natur, Indtægter af Bidstrup
Gods og Skove, Lejeindtægter, Renter og tilfældige Indtæg
ter. Af denne Fonds Indtægter afholdtes navnlig Udgifterne
vedrørende Centraladministrationen og de Ejendomme
og Aktiver, hvorfra Fonden havde Indtægter. Viste disse
særlige Indtægter sig utilstrækkelige til Dækning af Fon
dens Udgifter, eller krævedes der Penge til specielle Fo ran
staltninger, hvortil Udgifterne helt eller delvis skulde
bæres af Kommunens Kasse, f. Eks. Halvdelen af Udgif
terne til Brolægnings- og Vejvæsenet, maatte man ty til
Nærings- og Hjælpeskatten. Men ogsaa indenfor denne
Fonds Omraade var der gennemført et vist Skuffe
system.
For Ejendomsbesidderne var den vekslende Skatte
byrde paa Ejendommene meget generende, da der aldrig
var Sikkerhed for, hvormeget Skatterne kunde blive i det
kommende Aar, en Omstændighed, der maatte influere