334 / 652
328
Københavns Skattevæsen 1862— 1912.
205,400 Rdl., medens Indkomstskatten for 1862, i hvilket
Aar den dog kun kunde opkræves for 3 Kvartaler, da
den først traadte i Kraft fra
1
. April, indbragte ca. 244,700
Rdl. Den blev for hele Aaret 1862—63 ført til Indtægt
med ca. 335,000 Rdlr.
Indkomstskattens Indførelse i Skattesystemet fik ikke
alene finansiel Betydning for Kommunen, men ogsaa i
social og administrativ Henseende kom den til at øve
sine Virkninger.
Skatten blev som sagt bestemt til at skulle skaffe
Dækning for Stadens manglende Indtægter, men man
fastslog samtidig, at den ikke skulde kunne udskrives
med mere end 3 pCt. af den skattepligtige Indtægt. Der
for kunde den kun virke efter sin Bestemmelse saalænge,
indtil dette Maksimum blev naaet. Denne ret stærke Be
grænsning af Skatteprocenten var utvivlsomt en Fejl ved
Loven, ligesom den Omstændighed, at Skattepligten ikke
kom til at omfatte udenbysboende Personer, som drev
Næring i København eller oppebar Indtægter derfra, eller
Aktieselskaber og Foreninger m. fl., om hvis Beskatning
til Kommunen der fra mange Sider næredes Ønske, var
en Mangel, der maatte bevirke, at Loven ikke kunde blive
tilfredsstillende i Længden. Det var da ogsaa om disse
to Hovedpunkter, de efterfølgende Aars Reformkrav sam
lede sig.
Paaligningen af en Indkomstskat i København maatte
nødvendigvis kræve et stort Ligningsapparat og medføre
mange Vanskeligheder, ikke alene med Hensyn til at faa
alle skattepligtige Personer fremdragne til Beskatning,
men ogsaa med Hensyn til Udfindelsen af Borgernes
skattepligtige Indtægter. Man var ved Lovens Affattelse
ikke blind for disse Besværligheder. Ligningen skulde
baseres paa Borgernes frivillige Selvangivelse af de
res skattepligtige Indtægter, og der fastsattes nærmere
Regler for, hvorledes disse skulde udfindes. Der ind