325 / 652
Københavns Skattevæsen 1862— 1912.
319
Skat af Friboliger i kgl. Bygninger.
Denne Skat paa
hvilede kun Embedsmænd og Betjente, der havde F ri
bolig i kgl. og andre saadanne offentlige Bygninger, hvoraf
der ikke svaredes Bygningsafgift. Den indførtes ved Reskr.
9. Jun i 1819. Disse Embedsmænd og Betjente skulde som
andre Borgere betale Fattigskatten efter deres Boligers
Arealindhold, men da denne Maalestok ikke fandtes ret
færdig, eftersom de maatte modtage Lejlighederne, som
disse blev budt dem, forandrede man for deres Vedkom
mende Fattigskatten til 2 pCt. af de paagældendes Gage.
Nærings- og Hjælpeskatten.
Som foran berørt blev
der i 1855 ved Siden af den bestaaende Næringsskat ind
ført en midlertidig Formue- og Lejlighedsskat i Køben
havn for at bøde paa Ubillighederne ved den ganske en
sidige Næringsskat. Den nye Skat fik derfor Navn af
Hjælpeskat. Loven af 14. April 1855 om Nærings- og
Hjælpeskat i Staden København paabød, at af de Ud
gifter, der i Medfør af de for Staden Københavns kom
munale Beskatning gældende Regler lignedes paa Sta
dens Næringsdrivende, skulde en Trediedel tilvejebrin
ges ved en Hjælpeskat. Loven gjaldt kun for Tiden fra
1. Juli 1855 til 31. Decbr. 1858, men ved senere Lov
bestemmelser blev den udvidet til Aarene 1859, 1860 og
1861, dog saaledes, at Hjælpeskatten for de 2 sidste Aar
paalignedes med Halvdelen af Næringsskatten. Da Næ
rings- og Hjælpeskatten altsaa blev et Overgangsled
til den kommunale Indkomstskat, og de Regler, hvorefter
Ligningen kom til at foregaa, danner det Grundlag,
hvorpaa den bestaaende Ordning af Indkomstskattens
Ligning har udviklet sig, skal her kortelig angives den
Maade, hvorpaa Ligningsmyndigheden blev organiseret
og Skattebyrden fordelt.
Skatten paalignedes af en Kommission, bestaaende af
2 af Magistraten og 2 af Borgerrepræsentationen af deres
Midte valgte Medlemmer, blandt hvilke Kommissionen