320 / 652
314
Københavns Skattevæsen 1862— 1912.
Omlægning efter den nye Brolægningsmaade, hvor denne
ikke allerede var indført, samt til Udbedring og Repara
tioner paa den nye og den gamle Stenbro, aarlig lignes paa
alle, som havde Lod og Del i Stadens Stenbro, være sig
saavel Kongens Kasse, forsaavidt til Civiletaten og begge
de militære E tater henhørte, som Staden med Hus- og
Gaardejerne, saavidt dem vedkom, saaledes at den aarlige
fulde Udgift inddeltes paa hele Stenbroens Kvadrat-Favne-
maal, hvoraf enhver skulde udrede sin Anpart efter det
Favnemaal eller den Del, han havde i samme Stenbro.
Ved § 12 i Lov 14. Decbr. 1857 om den udenbys Grund
takst blev det imidlertid som tidligere berørt bestemt, at
kun Halvdelen af Udgifterne til Brolægnings- og Vejvæse
net skulde udredes af Brolægningsskatten, den anden
Halvdel derimod af Stadens Kasse.
Paa
Bygningsafgiftens Grundlag
lignedes: 1) Fattig
skat,
2
) Vandskat og 3)
1IS
Ligningsskat.
Fattigskatten
indførtes ved Reskr. 10. April 1762,
idet et Beløb paa 9000 Rdl., som udkrævedes til Bestri
delse af Udgifterne ved forskellige under det da bestaaende
Fattigvæsen henhørende Stiftelser, skulde lignes paa
Grundtaksten, i hvilken Anledning en Del kgl. og offent
lige Bygninger, der var udeladte af Matrikulen af 1756,
blev ansatte til Grundtakst. Fattigskatten skulde nemlig
være et almindeligt Paalæg, hvorfor ingen Privilegier,
Friheder eller Benaadninger skulde kunne fritage. Dette
Bidrag til Fattigvæsenet bortfaldt ved Anordn. 21. April
1812, hvormed Fattigskatten ophørte at være en Grund
skat. Ved Reskr. 1. Marts 1814 (R. PI. 9. s. Md.) indførtes
den nye Fattigskat, som nu blev lignet paa den tidligere
Ildstedsskat, men da Ildstedsskatten i 1816 ophævedes og
inddroges under Bygningsafgiften, blev det bestemt ved
Reskr.
6
. Juli 1816 (R. PI. 15. s. Md.), at der til Dækning
af Fattigvæsenets Udgifter for 1816 skulde opkræves det
dobbelte af den oprindelige Bygningsafgifts Beløb. I de