316
Københavns Skattevæsen 1862—1912.
til Bygningsafgiften af Bygninger i København fastsatte
Regler. Af Ejendomme i Staden indenfor Voldene, hvori
der ikke maatte være indlagt Vand fra Vandværkerne,
skulde svares
1/3
af, hvad der vilde være at paaligne dem,
saafremt Vand havde været indlagt. For Betalingen af
Vandforbrug i kgl. og offentlige Bygninger og for Vand
til Næringsbrug m. m. fastsattes særlige Regler, se neden
for under »Skat af Vand til Næringsbrug«.
V
3
Ligningsskat
(Kommunens Bidrag til Straffe
anstalterne). Ved PI. 5. Marts 1834 blev det paalagt
Københavns Kommune at udrede et aarligt Bidrag af
7560 Rdl. til Bestridelse af Udgifterne ved Tugt-, Rasp-
og Forbedringshuset i København og ved Møens Tugt- og
Forbedringshus, hvori dog skulde fradrages 2500 Rdl.,
som Kommunen allerede da udredede. Det nye Bidrag
paa 5060 Rdl. skulde erstattes Stadens Kasse ved Ligning
paa Indvaanerne efter Bygningsafgiftens Maalestok. Bi
draget blev senere forhøjet betydeligt, jfr. PI. 7. Febr.
1845 og 11. Novbr. 1846. Ved Lov af 20. Juni 1850 op
hævedes det tilligemed flere ældre Skatter og Ydelser til
Staten, og i Stedet indførtes en ny Skat under Navn af
Ligningsskat. Af denne Skat skulde København udrede
et nærmere fastsat Beløb, hvoraf
1/3
svaredes som hidtil
Bidrag til Straffeanstalterne (se iøvrigt under
2/3
Lig
ningsskat) og altsaa reparteredes paa Borgerne efter Byg
ningsafgiftens Maalestok.
Ved Siden af den almindelige Vandskat, der skulde
lignes paa Bygningsafgiftens Grundlag, blev der ved Loven
af 30. Novbr. 1857 indført en særlig
Skat af Vand til Næringsbrug,
Fontæner og lignende
samt et Vederlag for Vandforbrug i kgl. og offentlige Byg
ninger. Denne Skat skulde udredes enten i Forhold til
det Kvantum Vand, der virkelig var forbrugt, og som
kunde udfindes ved Hjælp af en i Ejendommen anbragt
Vandmaaler, eller som en nærmere fastsat Betaling for