318 / 652
312
Københavns Skattevæsen 1862—1912.
videde til Broerne, hvor disse Skatter havde hver sit
særlige Fordelingsgrundlag, men efter 1830 lignedes under
ét. De øvrige 4 Skatter indførtes først paa de udenbys
Ejendomme ved Loven af 14. Decbr. 1857 om den uden
bys Grundtakst. Ifølge denne Lovs § 13 skulde fra
1
.
Januar 1859 samtlige udenbys Ejendomme efter deres
Grundtakst deltage lige med de indenbys i Borgervæb
ningsskatten og
2/3
Ligningsskat samt i Udgifterne til
Lygte-, Vægter- og Renovationsvæsenet, dog med følgende
Lempelser: I
Lygte-, og Vægterskatten
skulde kun de
Ejendomme deltage, som maatte ligge ved eller i indtil
100 Alens Afstand fra en Vejstrækning, der var for
synet med offentlige Lygter og Vægtere. Med Hensyn til
Renovationsskatten
skulde samtlige offentlige Veje ved et
af Kommunalbestyrelsen udfærdiget Regulativ inddeles
i 3 Klasser. Ejendomme ved Veje af 1ste Klasse (Gader)
skulde betale fuld Renovationsskat, de, der var belig
gende ved Veje af 2den Klasse, kun det halve. Ejendomme
ved Veje af 3die Klasse (Markveje) samt ved private Fæl
lesveje, som Ejerne selv istandsatte og vedligeholdt, skulde
slet intet betale. Ved Lovens § 12 blev det derhos
bestemt, at fra 1. Januar 1859 skulde den ene Halvdel af
de til Brolægnings- og Vejvæsenet i Forening medgaaende
Udgifter udredes af Stadens Hovedkasse, den anden
Halvdel af Brolægningsskatten. For den ældre Bys Ved
kommende opkrævedes dette sidste Beløb efter Reglerne
for den der gældende Brolægningsskat. I de ydre Bydele
skulde det derimod tilsvares for hver Portion Grundtakst
med saa meget, som der i Staden betaltes i Brolægnings
skat for 4 Kv.-Favne Stenbro, dog saaledes, at de i § 13
givne Regler for Renovationsskatten ogsaa skulde komme
til Anvendelse paa denne
udenbys Brolægningsskat.
Borgervæbningsskatten
tjente til Dækning af Kom
munens Udgifter ved Borgervæbningen og indførtes ved
PI. 11. Febr. 1803.