313 / 652
Københavns Skattevæsen 1862— 1912.
307
hæftede med sin Ejendom for rettidig Betaling, men der
var paa den anden Side tillagt ham et privilegeret Re
greskrav overfor Lejerne for disses Andel af Skatterne.
Ved Siden af Ejendomsskatterne spillede
Nærings
skatten
en ret vigtig Rolle. Den var en personlig Skat,
der oprindelig alene hvilede paa de næringsdrivende
Borgere, men som, da der efterhaanden opstod nærings
drivende Aktieselskaber og andre Selskaber med lignende
Erhvervsvirksomhed, blev udvidet til ogsaa at omfatte
disse.
Oprindelig blev Næringsskatten udelukkende brugt
til Dækning af Udgifter ved Indkvarteringen, og den
maatte derfor nærmest betragtes som en Statsskat; men
fra 1. Janu a r 1813 gik den over til at blive en kom
munal Supplementsskat, jfr. Anordning 21. April 1812
§§ 4 og
1 1
.
Først lidt efter Midten af forrige Aarhundrede ind
førtes ved Siden af Næringsskatten en
Hjælpeskat
, der
lignedes paa Formue og Lejlighed for at bøde paa den
Ubillighed, at kun de næringsdrivende, derimod ikke de
øvrige Borgere, var inddragne under den personlige Be
skatning.
For Ejendomsskatterne var det vigtigste Fordelings
grundlag
Grundtaksten.
Indtil 1858 omfattede Grundtakstansættelserne dog
kun Grundene i Staden indenfor Voldene, derunder med
regnet Christianshavn, der tidligere havde været en selv
stændig Kommune, men ved Reskr. 15. Oktober 1674
indlemmedes i København. For Stadens udenbys Ejen
domme, der i ældre Tid hovedsagelig benyttedes til
Græsning og Agerbrug, var den for Landet gældende al
mindelige Hartkornsmatrikul Fordelingsgrundlaget for de
særlige Hartkornsskatter, der udrededes til Staten. Først
efter at der var opstaaet en bymæssig Bebyggelse paa
Broerne, og der her krævedes kommunale Foranstalt-
2 0
*