312 / 652
306
Københavns Skattevæsen 1862—1912.
til at indtage en Særstilling i Forhold til det øvrige
Land.
Det ligger dog udenfor Formaalet med denne Frem
stilling at komme dybere ind paa de ældre Skatters Fo r
historie. Derimod skal Skatterne og Skattegrundlagene,
som de bestod umiddelbart forinden Loven af 19. Februar
1861 traadte i Kraft, kortelig omtales.
Det skal da først fremhæves, at
Ejendomsskatterne
for Københavns Vedkommende saavel i ældre som i
nyere Tid har spillet en langt større finansiel Rolle end
alle de andre Skatter og Afgifter tilsammen. Først i de
seneste Aar, navnlig efter Emanationen af de nye Skatte
love af 1903, er de personlige Skatter efterhaanden traad t
stærkere i Forgrunden. Aarsagen til, at man i Køben
havn , bortset fra den nedenfor nævnte midlertidige
Hjælpeskat, ikke ba r tyet til den i det øvrige Land al
mindelig benyttede Ligning paa Borgernes Formue og
Lejlighed, men fortrinsvis benyttet de faste Ejendomme
som Beskatningsobjekt, er navnlig at søge i de Van
skeligheder, der vilde have været forbundne med i en
stor, tæt befolket By at ligne en personlig Skat paa
Borgerne efter et Princip, der forudsætter nøje Kendskab
til den enkeltes Skatteevne. Men dernæst frembød de
faste Ejendomme i København et fortrinligt Skatteobjekt,
navnlig fordi de hovedsagelig var indrettede til Udleje
og altsaa beregnede paa at give Ejeren som saadan et
Indtægtsoverskud. Ved at lægge Skatterne paa Ejen
dommene opnaaede man ikke alene Sikkerhed for,
at de vilde blive betalte, men de kunde af Ejerne
let reparteres paa samtlige Beboere og derved ramme
hele Befolkningen. I den ældre Skatteret var der da
ogsaa for de fleste Ejendomsskatters Vedkommende et
almindeligt Paabud om, at de skulde udredes af saavel
Ejer som Lejer efter nærmere fastsatte Regler. Ejeren
havde dog Betalingspligten overfor det offentlige og