314 / 652
308
Københavns Skattevæsen 1862-—1912.
ninger af lignende Art som i den indre By, blev der ved
Lov 14. Decbr. 1857 indført en Grundtakst for de uden
bys Grunde, hvilke derefter kom til at deltage lige med
de indenbys i de paa dette Grundlag hvilende Skatter.
Med Hensyn til Ansættelsen af Værdien for Grundene
blev der dog for de udenbys Ejendomme indført særlige
Regler. Der maa derfor skelnes mellem den
indenbys
og den
udenbys Grundtakst.
Ved en Ejendoms Grundtakst forstaas den Skatte
værdi, hvortil Ejendommen efter nærmere lovbestemte
Regler er ansat til Grundskats Beregning. Værdien er
udtrykt i et vist Antal Værdienheder, hver Enhed er lig
1 Portion Grundtakst. Grundskatten paalignedes med
et vist Beløb pr. Grundtakstportion.
I den
indenbys
Grundtakstmatrikul af 1756 blev
Grundene klassificerede efter deres mer eller mindre
fordelagtige Beliggenhed for Handel og Næring. Paa
hver Gruppe Ejendomme, som skønnedes at have om
trent lige god Beliggenhed, blev sat en fælles Takst for
hver □ Alen Gadejord o: den ved den tilstødende Gade
beliggende Del af Grunden i 20 Alens Dybde. Baggrunden
(Indjorden) blev reduceret efter et vist Forhold til Gade
jord og lagt til denne. Taksterne, som endnu gælder,
er efter Nutidens Grundpriser meget lave, idet de
varierer fra
8
Skiil. til
8
Mark pr. □ Alen Gadejord.
En Grunds samlede Antal afgiftspligtige □ Alen multi
pliceredes med den paa Grunden satte Takst, og af det
udkomne Beløb afsattes
1
Portion Grundtakst for hver
80 Rdlr. Ved Frdg. 21. April 1812 § 3 blev det bestemt,
at Bygningsværdien fremtidig skulde inddrages under
Grundtakstansættelsen med
1
Portion for hver 5000 Rdlr.
af Assuranceværdien. Portionerne fra Grund og Byg
ninger tilsammenlagte skulde derefter udgøre en Ejendoms
samlede Grundtakst. Hvert femte Aar skulde Assurance
summerne og de derfra hidrørende G rundtakstportioner