315 / 652
Københavns Skattevæsen 1862—1912.
309
revideres. Grundenes Værdiansættelse skulde derimod
ikke gøres til Genstand for Revision.
Ved Værdiansættelsen af de
udenbys
Grunde gik man
en anden Vej.
Ubebyggede Grunde
inddeltes i tre Klasser,
eftersom de benyttedes 1) til Dyrkning eller Græsning, 2) til
Haver eller 3) til Handelsbrug m. m., saasom Tømmer
pladser, Forlystelsessteder og desl. Værdien for Grunde
indenfor hver af disse Grupper skulde ansættes til hen
holdsvis 600 Rdlr., 1200 Rdlr. og 5000 Rdlr. pr. Td. Land.
Værdien af
bebygget Grund,
hvorved alene skulde for-
staaes det
overbyggede
Areal, bestemtes efter Bygningernes
mer eller mindre fordelagtige Beliggenhed og deres As
suranceværdi, idet den fastsattes til visse Procent af
Bygningernes Assurancesum, dog ikke udover 10 pCt.
Ved Udfmdelsen af denne Værdi (Beliggenhedsværdien)
gik man frem paa lignende Maade som ved Fastsættelsen
af Værdien paa indenbys Grunde, forsaavidt man an
satte Ejendommene
klassevis
efter den Gadestrækning,
hvorved de var beliggende. Gadestrækningerne indord
nedes under forskellige Procentklasser fra 0 til 10 pCt.
Beliggenhedsværdien for en Ejendom beregnedes derefter
til saa mange Procent af dens Assurancesum, som den
tilstødende Gadestrækning var ansat til.
Bygningsværdien
sattes lig Assuranceværdien. Alle tre Værdier skulde
sammenlægges og af hver 3000 Rdlr. afsættes 1 Portion
Grundtakst. For den udenbys Grundtakst blev paabudt
en Revision hvert Aar af Assurancesummerne og hvert
femte Aar af Værdiansættelsen for Grunden og af Be
liggenhedsværdien .
Medens man ved Grundtakst-Ansættelserne fastsatte
Grundenes Værdi nærmest efter deres Betydning som
Byggegrunde, var Hartkornsansættelsen som bekendt ba
seret paa Jordens Værdi i Forhold til det Udbytte, den
formodedes at kunne give ved fornuftig Drift. Værdi
enheden var her 1 Td. H artkorn , hvorpaa der gik et