321 / 652
Københavns Skattevæsen 1862—1912.
315
efterfølgende Aar lignedes Fattigskatten derefter i Hen
hold til kgl. Resolutioner paa Bygningsafgiftens Grund
lag med det nødvendige Beløb, indtil den, efter at Loven
af 4. Marts 1857 var traadt i Kraft, opkrævedes uden kgl.
Resolution.
Den almindelige Vandskat.
Til Bestridelse af Udgif
terne ved Vandvæsenet blev ved Anordning 21. April 1812
angaaende Københavns Vandvæsen paabudt en alminde
lig Skat for Vand til Husholdningsbrug og desforuden en
særlig Skat for Vand til Næringsbrug. Skatten af Vand
til Husholdningsbrug skulde udredes saavel af Ejer som
af Lejer efter de Grundsætninger, som var fastsatte i Frd.
1. Okt. 1802. Skattens Størrelse bestemtes hvert Aar til
det Beløb, der behøvedes til Udgifternes Bestridelse. For
Vandforbrug i kgl. og offentlige Bygninger ydede Staten
et fast Bidrag til Vandvæsenet.
E fterat der ved Lov 20. August 1853 var givet Kom
munalbestyrelsen Bemyndigelse til at afløse Stadens be-
staaende Vandforsyning med nye Vandanlæg, maatte der
til Dækning af de forøgede Udgifter, som Vandværkets
Drift og Vedligeholdelse krævede, samt til Forrentning og
Amortisation af optagne Laan til dets Anlæg, indføres en
til de nye Vandindretninger svarende Omordning af Vand-
skatten og de forskellige Ydelser for ekstraordinært Vand
forbrug. Denne Omordning gennemførtes ved Lov af 30.
November 1857 om Staden Københavns og dens Grunds
Forsyning med Vand fra de nye Vandværker. Herefter
skulde Udgifterne til Vandværkets Drift og Vedligehol
delse, Forrentning og Amortisation af Laan m. v., efterat
Vandvæsenets særegne Indtægter var komne til Afgang,
lignes aarlig som Skat paa alle de private tilhørende E jen
domme i Staden og paa dens Grund, der maatte være
forsynede med Vand fra Vandværkerne, i Forhold til
vedkommende Bygningers Areal i alle Etager, efter de i
Frd. 1. Oktober 1802 og senere Bestemmelser i Henseende