323 / 652
Københavns Skattevæsen 1862—1912.
317
enhver i Ejendommen anbragt Taphane udenfor de Haner,
hvorfor Betalingen var indbefattet under den almindelige
Vandskat. For de offentlige Bygningers og de Staten til
hørende Etablissementers Vedkommende skulde Betalin
gen for Vandforbruget ydes efter Overenskomst med
Vandværkets Bestyrelse, jfr. Lov 30. Novbr. 1857 §§ 4 og
5, Regul. 28. Juni 1859. Skatten for ekstraordinært Vand
forbrug i Husholdninger og for Vand til Næringsbrug, til
Fontæner og andre lignende Anlæg skulde hvile paa de
paagældende Ejendomme med den for kommunale Skat
ter hjemlede Fortrinsret, jfr. § 7 i Lov 30. Novbr. 1857.
Paa de faste Ejendomme lignedes endvidere:
Bidrag til Gaders og Vejes Istandsættelse af det offent
lige
i Henhold til Lov 14. Decbr. 1857 om Gader, Veje og
Vandløb i København §§ 3, 4 og 5. Dette Bidrag vil man
i Almindelighed ikke betragte som en egentlig Skat, fordi
det er af en særegen og tilmed forbigaaende Natur, men
det blev ved Lovens §
6
sat i Klasse med kommunale
Skatter og er ogsaa af Domstolene betragtet som en Skat.
I sit Væsen er det en Dækningsafgift for en Del af Kom
munens Udgifter ved Istandsættelsen af offentlige Gader
og Veje. Naar en af det offentlige allerede overtaget, men
hidtil enten slet ikke eller kun tildels brolagt Gade eller
Vej blev forsynet med fuldstændig Brolægning, kunde
Kommunalbestyrelsen bestemme, at indtil LIalvdelen af
de dermed forbundne Udgifter skulde godtgøres Kommu
nen af de tilstødende Grundejere. Fordelingen mellem
Grundejerne af nævnte Udgifter skulde fastsættes af Kom
munalbestyrelsen. Naar dette var sket, maatte enhver af
de vedkommende have Meddelelse fra Magistraten om,
hvad han havde at betale til Kommunens Kasse, og Be
talingen skulde da ydes inden 3 Maaneders Forløb. Øn
skedes der Henstand med Betalingen, kunde Kommunal
bestyrelsen fordele Bidraget paa flere Aar, dog ikke ud over
10 Aar, og kun mod 4 pCt. aarlig Rente. Saavel Afdrag