376 / 652
370
Københavns Skattevæsen 1862— 1912.
slag til Skatteansættelserne, hvorfor han maatte være til
stede i Ligningskommissionens Møder for at meddele Op
lysninger og motivere de foreslaaede Ansættelser. Da Ud
arbejdelsen af Forslagene i Reglen maatte udføres udenfor
Kontortiden, og Møderne altid holdtes om Aftenen og trak
længe ud, blev Sekretærhvervet efterhaanden ret byrde
fuldt.
Skattekontoret begyndte sin Virksomhed i meget be
skedne Lokaler. I det gamle Raad- og Domhus, hvor
Kommunens Centraladministration havde Sæde, blev der
anvist det, foruden en rummelig Forstue, 4 Værelser um id
delbart ved Siden af og i Forbindelse med Stadskonduk
tørens 3 Kontorer. Man havde for at fremskaffe disse 7 å 8
Lokaler maattet tilbygge en Etage paa Raad- og Dom
husets Sidefløj mod Naboejendommen ved Nytorv. I
Skattekontorets 4 å 5 Værelser maatte der tillige skaffes
Plads til alle Ligningskommissionens Sager, der hurtigt
løb op til et stort Antal, idet der udfærdigedes et Folioark
for hver enkelt Skatteyder, som havde brugt Selvangivelse
eller klaget over en Ansættelse, paa hvilket hans Skatte
historie blev noteret og opbevaret. Lokalerne blev om Af
tenen benyttede af de Ekstraarbejdere, oprindelig 6 Un
derofficerer og 2 civile, der besørgede Kompletteringen af
de fra Rodemestrene modtagne Mandtaller, som skulde
tjene til Grundlag for Skatteligningen.
Der meldte sig ret hurtigt større Opgaver for Skatte
kontoret, end man ved dets Oprettelse kunde forudse.
Allerede i Krigsaaret 1864 indtraadte der en i hele
den siden Kontorets Opstaaen forløbne Periode ene-
staaende Regivenbed, idet København fik Indkvartering af
Krigsmandskab.
Som foran oplyst under 2/3 Ligningsskat (Indkvar
teringsskatten) havde København i sin Tid købt sig fri