371 / 652
Københavns Skattevæsen 1862—1912.
365
skulde han dermed gaa til Oldermanden og gøre Haand-
fæstning at være denne lydig og følgagtig i Kongens og
Byens Ærinde.
I de følgende Paragraffer blev der givet nærmere In
struktioner for Udførelsen af de forskellige Forretninger,
der paahvilede Rodemestrene, saasom Optagelsen af Mand
taller, Opkrævning af Skatter, Tilsyn med, hvor frem
mede og udenlandske Personer var indlogerede, at der
ingen ulovlige Ildsteder fandtes, at Borgerne holdt deres
Brønde vedlige, og at de, som i den tørre Tid havde Vand
i deres Brønde, lod dette tilkendegive ved Opslag paa Dø
rene, for at de, der ingen Brønde havde, kunde hente
Vand dér. Endelig skulde Rodemestrene ved Ildebrande
møde med 2 Læderspande, paa hvilke ligesom paa Rode-
maalets Fyrstige og Hager Byens Mærke fandtes indrid
set, samt tilholde dem, som boede i Hjørnesteder, under
Ildebrande i Kvarteret at udhænge tændte Lygter paa
Gaden.
Ved den næste Skraa af 16. Januar 1632 (Kbh.s Dipl.
III S. 104—108) søgte Magistraten paany at dæmme op
for Drikkeriet indenfor Lauget. Det blev nu kun tilladt
Rodemestrene at holde 2 Festligheder om Aaret, nemlig en
ved Martini Tider, naar Skattemandtal var gjort og
Skatten indkrævet og indleveret i Kæmneriet, og en St.
Valborg Dag, »naar Almuen forandrede sig udi Kvar
tererne og vare flyttede hver udi deres Waaning«. Men
naar de havde gjort sig »lyklige« for deres Bødepenge,
skulde de være fri for videre Drik, hvormgget af Bøde
beløbene der end blev tilbage, idet Resten skulde anvendes
til fattige Menneskers Bedste. Ved denne Skraa paalagdes
en Masse Bøder til Lauget for Pligtforsømmelser, Ulydighed
mod Oldermanden og indbyrdes Slagsmaal. Endvidere
indførtes her den Bestemmelse, at ingen Rodemester
maatte være fraværende fra Staden uden Borgmestrenes
og Oldermandens Tilladelse.