370 / 652
364
Københavns Skattevæsen 1862—'1912.
S. 123). Rodemestrene dannede et særligt Gilde, Laug
eller Broderskab efter Tidens Skik med deres saakaldte
Skraaer eller Laugsartikler. Den første kendte Skraa er
af 3. Novbr. 1606. Dette Dokument, der findes aftrykt
i Kbh.s Diplomatarium II S. 536—541, giver et klart
Billede af Samtidens Sæder og Skikke indenfor Laugene.
Dokumentet ses at være udstedt af Magistraten og inde
holder en Række instruktive Bestemmelser. I Indlednin
gen bebrejder Borgmestre og Raad Rodemestrene, at der
var kommet mangfoldige Klager over, at de, som
valgtes til denne Stilling, ikke alene afkrævedes hemme
lige Løfter og paalagdes Forpligtelser indenfor Lauget,
men at de ogsaa besværedes med Indgangspenge, ubillige
Bøder, 01, Skat og med umaadelig Drik foruden usædvan
lig Paafund og Plage, hvorfor mange Borgere, særlig
Haandværksmænd, købte sig fri for Bestillingen, saaledes
at det i Længden vilde blive vanskeligt at finde Borgere,
som kunde udrette Kongens og Byens Ærinde, hvis slige
Uskikke ikke blev forebyggede. Om Rodemestrene hedder
det, at det ligesom hidtil skulde være edsvorne Borgere, der
beskikkedes til Rodemestre i Staden, 2 i hvert af de 8 Rode-
maal, og hver af dem skulde tjene Byen i 2 Aar, saaledes at
naar en havde været Rodemester i 1 Aar, skulde en anden
være det næste Aar med ham for at lære at kende Borgerne
og faa Besked paa Forandring og Borgernes Omskiftelse,
naar Kongens Folk skulde forlægges, saavel som paa aar-
lig Skat, Byens Arbejde og andet, som efter forefaldende
Lejlighed kunde paakomme. Rodemestrene skulde derhos
have en Oldermand, som kunde foreholde dem, hvad Ma
gistraten paa Kongens og Byens Vegne maatte befale. Ol
dermanden skulde have en »Stoelsbroder« til Hjælp. Rode
mestrene skulde aflægge Ed og Indgang. Ingen Borger,
som antoges til Rodemester, maatte fremtidig sværge Ol
dermanden eller de andre Rodemestre nogen Ed, men naar
han havde faaet sin »Seddel« til at være Rodemester,