373 / 652
Københavns Skattevæsen 1862— 1912.
367
er. Ogsaa denne Instruks foreskrev en Del Bøder, som nu
udelukkende skulde tilfalde Fattigvæsenet. Rodemestrene
skulde stille Kaution for betroede Oppebørseler, og i hvert
Kvarter skulde der være 2 Rodemestre, der var solidarisk
ansvarlige for Udførelsen af de Kvarteret vedrørende F o r
retninger.
Rodemesterhvervet, der som nævnt oprindelig var et
ulønnet borgerligt Ombud, blev med Tiden saa byrde-
fuldt, at de paagældende maatte forsømme deres egen E r
hvervsvirksomhed for at kunne udføre det, hvad der førte
til, at der efterhaanden blev tillagt dem Procenter af de
Skatter, de opkrævede, og dermed gik Stillingen over til
at blive de paagældendes egentlige Livsgerning. Efter Ved
tægten af 30. December 1857 skulde Rodemestrene lønnes
med 2 pCt. af de Skatter, de opkrævede.
III.
Loven af 19. Februar 1861 gav Stødet til en fuld
stændig Omordning af Skatteadministrationen. Forinden
Loven traadte i Kraft, var som foran berørt de med Be
regningen, Opkrævningen og Rigtigholdelsen af Skatter
og Afgifter forbundne Forretninger fordelt imellem for
skellige Administrationsgrene. Denne Ordning var ganske
forældet og medførte saa mange Ulemper, at det nu blev
nødvendigt at samle og henlægge alle disse Forretninger
under et enkelt Kontor. Kommunalbestyrelsen vedtog der
for, at der fra 1. Januar 1862 skulde oprettes et særligt
Skattekontor og dertil henlægges følgende Forretninger: fra
Stadens Hovedbogholderi Udfærdigelsen af Mandtaller over
Rangskatten og Afregning med Rodemestrene, fra Stads-
konduktørens Kontor den hele specielle Beregning af E jen
domsskatterne, fra Kæmnerembedet de Forretninger, der
vedkom Stadens Jordebog, Jordskyld og Fæsteafgift m. m.,
og fra Formanden for Rodemestrene Udfærdigelsen af Op-