368 / 652
362
København^ Skattevæsen 1862—1912.
særlige Privilegier støttede Reisordning. De sidste Privi
legier af 24. Juni 1661 bekræftede saaledes en Del tid
ligere erhvervede Rettigheder og føjede nye til. I Kraft
af disse blev der ved Siden af Borgmestre og Raad
indført en Borgerrepræsentation paa 32 Mænd, hvorved'
Grunden lagdes til de Former, hvorunder Københavns
Kommune nu styres.
Denne Særstilling har faaet et klart Udtryk i § 1
i Anordn, af 1. Januar 1840 angaaende Kommunalbesty
relsen i København, hvorved der tillagdes Københavns
Borgere en større Frihed end tidligere til at styre deres
egne Anliggender. Paragraffens 1ste Punktum lyder saa
ledes:
»Vor kgl. Residentsstad Ivjøbenhavn skal fremdeles
som hidtil være en fra den i Vort Rige Danmarks sæd
vanlige Inddeling i Amter og al deraf flydende Forb in
delse med de øvrige Kjøbstæder og sammes Overøvrighed
aldeles undtagen Commune, der bestyres af dens Magi
strat i Forbindelse med dens Borgerrepræsentanter, alene
under Tilsyn af Vort Danske Cancelli og Vort eget aller
højeste Overtilsyn.«
Ved Siden af Kommunalbestyrelsen bestod dog en
Række kongelige Kommissioner og Embedsmænd med
kgl. Udnævnelse, der administrerede vigtige Forvaltnings
grene og navnlig varetog forskellige til Skatteadministra
tionen henhørende Forretninger. Først efter at der ved
Grundloven af 5. Juni 1849 var indført almindelig politisk
Frihed, fik Københavns Kommune ved Loven af 4. Marts
1857 sit nuværende Selvstyre og dermed Ret til ved en af
Indenrigsministeriet stadfæstet Vedtægt at ordne Fo rret
ningernes Fordeling imellem de forskellige Magistratsaf-
delinger og indenfor disse imellem de forskellige Embeds
mænd og Kontorer.
I Henhold til den derefter under 30. December 1857
af Indenrigsministeriet stadfæstede Vedtægt, der traadte