369 / 652
Københavns Skattevæsen 1862—1912.
363
i Kraft fra 1. Januar 1858, blev blandt andet Beskat
nings- og Afgiftsvæsenet saavel Staten som Kommunen
vedkommende, derunder den udenbys Brandforsikring,
Indkvarterings væsenet samt de i Vedtægtens § 1 Nr. 2
nævnte Overøvrighedsforretninger, nemlig Indstillinger til
og Meddelelser fra vedkommende Regeringsmyndighed i
Sager angaaende de almindelige Statsindtægter, henlagt
under Magistratens 2den Afdeling, hvis Borgmester saa-
ledes blev Skattevæsenets øverste Chef.
Medens Forretningerne vedrørende Beregningen og
Rigtigholdelsen af de forskellige Skatter og Afgifter til
Staten, Kommunen og andre Institutioner før Vedtægtens
Ikrafttræden som berørt var fordelt imellem forskellige
Embedsmænd, var derimod selve Skatteopkrævningen
overdraget Stadens Rodemestre, som fra gammel Tid
havde besørget denne og tillige optaget de Mandtaller,
paa Grundlag af hvilke de personlige Skatter blev lig
nede.
Rodemesterinstitutionen er saaledes det ældste Led i
Københavns Skatteadministration, og den har modstaaet
Tidernes Omskiftelighed, forsaavidt angaar det typiske
ved dens Virksomhed. Denne Institution fortjener derfor
nærmere Omtale med Hensyn til dens Organisation og
Virkemaade i ældre Tider.
II.
Rodemesterbestillingen var oprindelig et borgerligt
Ombud, der maatte udføres uden Vederlag. I de første
trykte Optegnelser, hvor dette Hverv omtales, kaldtes dets
Udøvere for Fjerdingsmænd, og de benyttedes blandt an
det til at taksere Borgernes Skatteevne. Denne Betegnelse
gik de under fra Begyndelsen til Slutningen af det 15de
Aarhundrede, men herefter fik de Navn af Rodemestre
(Dr. O. Nielsen: Kbh.s Dipl. I S. 155, Ivbh.s Historie 1