482 / 652
476
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
alderen kun lagt en saadan Hvælving uden underliggende
Kælder i Bygningens Stueetage, naar særegne Forhold
krævede det. Jeg gætter, som før nævnt, paa, at den ha r
haaret et Mølleværk, thi vi véd fra et Dokument ved
rørende Nabogrunden (Matr.-Nr. 158), at denne laa op
til
Helligaandshusets Hestemolle.
Bygningens indvendige
Bredde, ca. 7,5—8,0 m, vil under alle Omstændigheder
være tilstrækkelig til, at en Mølle med Hestegang, opstillet
i Bygningens Midte, kan faa Plads.
Naar den middelalderlige Hvælving er bleven bevaret,
skyldes det den Omstændighed, at den har ligget under
den senere Port i Præstegaarden. I den øvrige Del af
Huset var der Kælder i Præstegaardstiden, og vi kan vel
derfor ikke vente at finde de middelalderlige Forhold
uforandrede i Rummene nord og syd for Hvælvingen.
Den Del af Facaden, som jeg havde Lejlighed til at under
søge, afsluttedes mod Nord af et Brudstykke af en Spids
bue, der begyndte helt nede ved det oprindelige Muldlag
i Kote 2,5. Ved Buen standsede Kampestensfundamentet,
og den har altsaa fra Bygningens Anlæg hvælvet sig over
en spidsbuet Døraabning, der efter Buens Radius at døm
me maa have været ca. 3 m bred, saaledes som punkteret
paa Fig. 5. Den maa have dannet en Indgang til et Kæl
derrum ved Siden af Møllerummet.
Langs Sparekassegrundens Nordgrænse fandt jeg et
svært
Kampestensfundament,
r, Fig.
8
, ligeledes lagt i
den naturlige Muld; det var retlinet og gik derfor ind
under Naboejendommen, afskærende det uregelmæssige
Knæk, som Grænselinien har faaet i vore Dage. Ved n u
værende Matr.-Nr. 128’s Vesthjørne laa Fundamentets
Sydside ca. 0,5 m inde paa Sparekassens Grund, medens
det ved Matr.-Nr. 128’s Østhjørne laa ca. 0,25 m nord
for den nuværende Grænse. Mod Vest fortsattes Funda
mentet saa langt, som der blev gravet med Retning hen-
imod Præstegaardens Gavl, saaledes som denne er vist paa