480
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
Vilh. Lorenzen
henleder Opmærksomheden paa, at dets
nederste Del er middelalderlig, og at den Dør, der ved
Restaureringen fandtes mellem Kirken og Taarnet, havde
Formsten fælles med andre Dele af Kirkebygningen. Om
Taarnets nederste Del derfor er samtidig med Døren, er
vel ikke saa sikkert; denne kan oprindelig have ført ind
til et Kapel. Taarnet er rimeligvis paabegyndt af Chri-
stiern II, der her begravede sine to smaa Sønner Maxi-
milian og Filip, og Kongens nødtvungne Opgivelse af
Tronen er maaske Forklaringen paa, hvorfor dette »Taarn
og Udskud«, som Huitfeld udtrykkelig siger, at han byg
gede, ikke blev fuldendt.
Den øvre Del af Taarnet er i Renaissanceforbandt
og er opført paa
Christopher Walkendorfs
Initiativ i 1582
—94. Spiret, der brændte i 1728, blev først i 1878—80
restaureret i sin gamle Form.
Vaabenhuset paa Sydsiden er opført i 1620, men er
for nylig restaureret i et saadant Omfang, at det næsten
er bleven fornyet.
Paa Kirkens Nordside ligger det cirkelrunde
Sakristi,
som oprindelig blev opført af
Griffenjeld
til et Gravkapel
for hans Slægt. Hans Hustru, der døde 17. Maj 1672,
skulde bisættes dér, og Kapellet var færdigt ved Nytaars-
tid 1674.
Det hørte tillige med Taarnets Murværk til de faa
Dele af Kirken, som kom nogenlunde uskadt gennem Ilde
branden i 1728; først efter Ildebranden blev Kapellet om
dannet til Sakristi, idet dette tidligere var i den firkantede
Rest af Klostrets Østfløj. Denne rummer endnu to m id
delalderlige overhvælvede Gange, der i 1650 kaldes »Gang
og Korshvelling«. Det sidste Udtryk tyder paa, at den har
været en Del af Klostrets »Korsgang« eller Processionsgang.
Kapellet
er den bedst bevarede Del af Klostret. Det
er opført i nøjeste Forbindelse med Kirken, med hvilken