HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

480

Graabrødrekloster og Helligaandshus.

Vilh. Lorenzen

henleder Opmærksomheden paa, at dets

nederste Del er middelalderlig, og at den Dør, der ved

Restaureringen fandtes mellem Kirken og Taarnet, havde

Formsten fælles med andre Dele af Kirkebygningen. Om

Taarnets nederste Del derfor er samtidig med Døren, er

vel ikke saa sikkert; denne kan oprindelig have ført ind

til et Kapel. Taarnet er rimeligvis paabegyndt af Chri-

stiern II, der her begravede sine to smaa Sønner Maxi-

milian og Filip, og Kongens nødtvungne Opgivelse af

Tronen er maaske Forklaringen paa, hvorfor dette »Taarn

og Udskud«, som Huitfeld udtrykkelig siger, at han byg

gede, ikke blev fuldendt.

Den øvre Del af Taarnet er i Renaissanceforbandt

og er opført paa

Christopher Walkendorfs

Initiativ i 1582

—94. Spiret, der brændte i 1728, blev først i 1878—80

restaureret i sin gamle Form.

Vaabenhuset paa Sydsiden er opført i 1620, men er

for nylig restaureret i et saadant Omfang, at det næsten

er bleven fornyet.

Paa Kirkens Nordside ligger det cirkelrunde

Sakristi,

som oprindelig blev opført af

Griffenjeld

til et Gravkapel

for hans Slægt. Hans Hustru, der døde 17. Maj 1672,

skulde bisættes dér, og Kapellet var færdigt ved Nytaars-

tid 1674.

Det hørte tillige med Taarnets Murværk til de faa

Dele af Kirken, som kom nogenlunde uskadt gennem Ilde

branden i 1728; først efter Ildebranden blev Kapellet om

dannet til Sakristi, idet dette tidligere var i den firkantede

Rest af Klostrets Østfløj. Denne rummer endnu to m id

delalderlige overhvælvede Gange, der i 1650 kaldes »Gang

og Korshvelling«. Det sidste Udtryk tyder paa, at den har

været en Del af Klostrets »Korsgang« eller Processionsgang.

Kapellet

er den bedst bevarede Del af Klostret. Det

er opført i nøjeste Forbindelse med Kirken, med hvilken