484 / 652
478
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
visse smaa Uregelmæssigheder. Højest laa Leret ved Vest
hjørnet af Matr.-Nr. 128 (Matr.-Nr. 140 i 1689), hvor jeg
fandt Leret i Kote 2,2 og Muldlaget i Kote 2,5. Lignende
Højder for Leret fandt jeg vest og sydvest for dette Punkt,
paa de faa Steder, hvor de oprindelige Lag var uforstyr
rede. Mod Øst og Sydøst var der derimod Fald. Omtrent
6
m øst for Matr.-Nr. 128’s Vesthjørne laa Leret i Kote
1,7, derover ca. 5 cm Strandsand og sluttelig et Muldlag
til Kote 2,0. I Strandsandet fremdrog Konservatorassi
stent
Linde
3 smaa Flintflækker, der vidner om, at Sten
alderbefolkningen en Gang i fjærne Tider har færdedes
paa dette Sted.
Det var kun faa Steder, at det oprindelige Terrain
laa urørt; der var paa de fleste Steder gravet ikke alene
i Muld- og Sandlaget, men ogsaa i det faste Ler. Opfyld
ningen bestod væsentlig af Staldgødning, hvori der laa en
Del uregelmæssigt henkastede Plankestumper. Nederst
laa smaa Skaar af stor Ælde, svarende til det 14. Aar-
hundredes Stentøj; højere oppe fandt man Rester fra
Renæssancetiden, men kun lidet af Interesse.
Henset til, at den Jordlinie, der -svarer til Opførelses-
tiden for Middelalderbygningen og for Muren, ligger 1,2—
1,7 m over det naturlige Terrain, kan disse næppe høre
til Klostrets oprindelige Anlæg, men er fra Christiern I’s
Tid, samtidige med Kapellet.
I Walkendorfsgade er den gamle absaloniske Stenvej
fremdraget ovenpaa Muldlaget i Kote 3,2 af
Fritz
ca.
6,0
—6,5 m fra Købmagergade og af mig selv midt for nu
værende Matr.-Nr. 149—150 i Kote 2,4. Der har altsaa
fra Københavns ældste Dage været en Færdselslinie langs
Grunden ind til Helligaandshus, eller rettere sagt til den
Ejendom, paa hvilken dette blev opført; thi Stenvejen
maa være ældre end 1296.
Helligaandskirken
og
Kapellet
dannede, som nævnt,
oprindelig Vestfløjen og Sydfløjen i de egentlige Kloster