485 / 652
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
479
bygninger. Der foreligger kun sparsomme Oplysninger
om de ældre Bygningsforhold udover, hvad selve de re
staurerede Bygninger kan give ved en umiddelbar Be
tragtning. Den Undersøgelse, der blev foretaget ved Kir
kens Restaurering i 1878—80, foreligger kun mangelfuldt
beskrevet1), og for Kapellets Vedkommende er der kun
lidet pub liceret2) .
Kirken
staar endnu paa sin middelalderlige Grund
vold, der ved Restaureringen viste sig at bestaa af mæg
tige Lag af Kampesten. Dette tyder paa, at der ikke ha r
været meget tilbage af den ældste Kirke, som utvivlsomt
kun har haft Fundamenterne lidet nedgravede i det oprin
delige, den Gang uopfyldte Terrain, men at de stammer fra
et langt senere Tidspunkt, da Terrainets Opfyldning og
Nedgravning af Grave tæt ved Kirken har nødvendiggjort
Fundamenter i flere Lag. De maa sikkert henføres til det
Kloster, der blev opført paa Christiern I’s Initiativ. Den
Kirke, hvortil Fundamenterne hørte, var treskibet; mu
ligvis var Dele af den ældste Kirke, der nævnes i 1449,
bevarede i Midteskibet.
Den middelalderlige Kirke blev ødelagt i Ildebranden
1728. Kun i Koret findes der middelalderligt Murværk
bevaret i større Udstrækning, bl. a. svage Spor af ældre
Spidsbuer over de nuværende Vinduer.
Ved Restaureringen er der fremdraget adskillige Spor
af de ældre Vinduer og Døre med middelalderlige profi
lerede Sten, af hvilke der er givet Tegninger i Mollerups
og Storcks Værk.
Villi. Lorenzen
har underkastet disse
Tegninger en nøjere Undersøgelse 2) og mener at kunne
fastslaa, at de arkitektoniske Former netop peger paa en
Opførelsestid mellem 1469, Indskriftens Aar, og 1474, det
Aar, da Paven gav Stadfæstelsesbrev til det Hospital, som
Kongen »havde ladet bygge af nyt«.
Taarnet
er ikke en Del af det oprindelige Anlæg.
x) Mollerup & Storck, Helligaandskirken i Kbh. 1892.
2) Vilh. Lorenzen, De Danske Helligaandsklostre, Kbh. 1912.