554 / 652
546
Pesten 1711—12.
Langsomt gaar Pestens Rejse fra Land til Land, og
det lykkes den i Reglen lang Tid at bevare sit Inkognito,
thi hvor som helst den er optraadt, har de Sagkyndige
været saare længe om at fastslaa dens Identitet. Et slaa-
ende Eksempel herpaa er de store Pestepidemier i Europa
i det 18. Aarhundredes Begyndelse. F ra Konstantinopel
var Pesten vandret op gennem Rusland til Østersøhav
nene, og allerede i 1709 saa Myndighederne i Stockholm
Faren og gav strenge Karantænebestemmelser for, hvor
dan »the från mistånckte oeh besmittade orter anlåndande
Skeppe forhålla skola«. Aaret efter var Pesten alligevel i
Stockholm.
Den første Ugeliste, den 27. August 1710, til Stock
holms Magistrat lød paa 155 Døde, — og dog havde
Stadsfysikus v. Hoorn endnu den 22. August indberettet,
at »Sjukdomen icke wore fullkomlig pest«. Den 29. Au
gust erindrer Archiater Hiårne det kgl. Cancelli om Nød
vendigheden af at dementere de skadelige Rygter om, at
der skulde grassere Pest i Stockholm. Ja, selv den 3.
September, da der i alt var anmeldt 343 Dødsfald i 2
Uger, forklarede Hiårne, at det ikke var Pest, men »endast
en annan smittosam Sjuka«. —
Akkurat ligervis gik det i København 1711, i Prag
1713, i Toulon og Marseille 1721: Lægerne kunde ikke
blive enige om, hvem den farlige Gæst var, før dens Ofres
Lig hobedes op i Tusinder. —
Imidlertid gjorde Pesten sig det bekvemt i Stockholm,
og først da den havde befordret 20,000 Mennesker over i
Evigheden, begyndte den for Alvor sin Vandring mod
Danmark. Men endnu mens den sad godt til rette i Sve
riges Hovedstad, sendte den sine Budbringere, Pestrotterne
og deres Snyltere, over Sundet til den nærmeste danske
Havn, Helsingør.
Der har været forskellige Meninger, om Pesten ind
førtes til os fra svenske eller tyske Havne. Dr. Mansa