559 / 652
Pesten 1711—12.
551
de mangfoldige Forordninger, der desangaaende vedblev
at udkomme. Der var Gader saa snevre, at Vogne ikke
kunde komme igennem, »farlige baade for Ildebrand og
smitsom Sygdom, saasom de idelig med Urenlighed ere
fulde«, hedder det i en kgl. Forordning af 1683. Paa de
ubrolagte Torve og ubebyggede Grunde henkastedes Skarn
og Aadsler, og selv om der efter Krigens Ophør i Aaret
1700 gøres adskilligt for Gadernes Renholdelse og Reno
vationens Bortkørsel, saa er det for at bedømme Resul
tatet tilstrækkeligt at læse Entreprenørens, Svend Ivrags,
Beskrivelse af sine Natmænd 1718: »Det er ribsrabs, hvad
som til dette Arbejde kan bekommes, — fra andre Steder
fraløbne, vanføre, liderlige, syge og skrøbelige, . . . gider
ej arbejde . . . og agter ingen Straf . . .«
Hos Holberg findes Antydninger nok, der giver et
godt Begreb om Byens Renlighedstilstand, som naar Else
Skolemesters i »Barselstuen« klager over, at »Gadernes
Ureenhed er saa stor, at den ikke kan fortælles, afmales
og beskrives«. Og Ulysses erklærer, at man næppe kan
gaa ud paa Gaden uden Fare for at drukne i Skarn. Hvor
ledes Gaderne saa ud i selve Pesttiden, faar man et Ind
tryk af, naar man i Sundhedskommissionens Protokoller
for 23. Oktober 1711 læser om »sal. Sclierffenbergs Apo-
thekers Enke«, der ansøger, om hendes Mands Ligfølge
maa køre i egne Vogne, fordi »Gaderne ere saa skidne,
at de ei kunne gaa«.
En uhyggelig Uskik i de Tider var det at holde Svin
paa Sti midt inde i Byerne. Under Pesten i Stockholm
maatte det udtrykkelig indskærpes »hvarje hushållare at
alldeles afskaffe sine Sviin«, og i København maatte det
baade i 1709 og 1710 befales, at den, der holdt Svin i
Byen, skulde bøde 10 Rdlr. for hvert af disse Dyr, der
tilmed blev konfiskerede. Men det var dengang betydelig
lettere at udstede Forbud end at skaffe dem overholcip
En anden og endnu farligere Skik var den at jo rd