556 / 652
548
Pesten 1711 —12.
Men Militærvagter standser ikke Pestens Vandring.
Selv om Hovedportene stænges, finder den altid en Bagdør
at slippe ud og ind igennem. Ikke blot hos os, men over
alt i de Tider var Forholdene alt for gunstige for de
epidemiske Soter til, at Tidens Lægekunst og Hygiejne
skulde kunne spærre dem ude.
Lige fra Slutningen af det svundne Aarhundrede
havde Krig, Farsoter, Jordskælv, Misvækst med paaføl
gende Hungersnød, uregelmæssige klimatiske Forhold (glø
dende Hede og enestaaende streng Kulde) uafladelig vekslet
med hverandre. Vintren 1709 var saa kold, at Rugen
bortfrøs. I 1700 var der ondartede Kopper i København
(Kongen selv blev endda »forulejliget af den grasserende
Syge«). 1703 var der en endnu mere ondartet Epidemi,
1705 en farlig katarrhalsk Feber, i Somren 1708 For-
raadnelsesfebre, der krævede mange Ofre, i Efteraaret
1709 en meget farlig Influenza og i 1710 en Smittefeber,
der bortrev ca. 6000 Mennesker!
Man havde længe holdt Øje med Pestens Fremtræn-
gen mod vore Grænser. Allerede den 22. Oktober 1708
blev det i en kgl. Forordning tilholdt alle Købmænd og
Skippere, der fo’r paa Lübeck, i Anledning af Pesten i
Polen at sørge for at faa Sundhedspas ved Afgang fra
Lübeck. Da Pesten nærmede sig Østersøen, udstedtes
Forbud mod Handel paa det pestsmittede Danzig, 16. Au
gust, og et Karantænehus beordredes opført paa Salthol
men, — 3 Pakhuse og 1 »Vaanhuus for de reisende at
holde deris 40 dages lager«; 3065 Rdlr. 5 Mk. kostede
Opførelsen efter Bygmester, Assessor J. C. Ernsts Over
slag. Den 9. September fik de committerede for Polili
og Handel Ordre til at holde sig nøje underrettede om
Pestens Fremgang i Tyskland og til at gøre Anstalter,
saa at »voris landemerker, nest Guds bistand, for saadan
høyskadelig smitsom Sygdom kunde blive bevaret«. Fra
alle Prædikestole holdtes Bøn om at bevare Byen for Pesti-