563 / 652
Pesten 1711— 12.
555
gave var at drage Omsorg for Sundhedsvæsenet, at gøre
Anstalter til de syges Pleje og Underhold, de Dødes Ud
førelse og Begravelse, samt at anvise Præster, Læger og
Barberer deres Tjeneste og inspicere den.
Det var en næsten uoverkommelig Opgave, der stil
ledes disse Mænd, og man kan kun beundre den store
Pligttroskab og Selvopofrelse, hvormed de virkede i denne
frygtelige Tid. To Gange hver eneste Dag, selv i Pestens
værste Periode, holdt Kommissionen Møde paa Raadhu-
set; — »hver Dag sidder vi dér fra Kl. 8—12 og fra Ivl. 2—
7«, skrev Professor Mule d. 15. August. Til Sammen
ligning kan tjene, at Sundhedskollegiet i Stockholm under
Pesten meget snart blev enigt om »intet oftare at komma
tilsammans an hogst nodigt«; i hele December 1710 havde
det svenske Kollegium saaledes ikke et eneste Møde!
Selv om Vanskelighederne, som rimeligt var, maatte
vokse Sundhedskommissionen over Hovedet, og selv om
den tit blev gjort til Genstand for heftige og ofte velfor-
skyldte Bebrejdelser, maa det dog anerkendes, at den fik
saare mange gode og nyttige Foranstaltninger iværksat,
langt bedre og langt mere praktiske, end man kunde have
ventet i de Tider. Man kan overhovedet ikke beskylde de
hjemlige Autoriteter for Ligegyldighed og for Mangel paa
gode Hensigter. Det var ikke Viljen, men Midlerne og
Evnerne, der svigtede. København var langt fra vel rustet
til at modtage den uhyggelige Gæst.
Da Pesten udbrød, havde Byen ikke et eneste Hospi
tal til at modtage syge! Og Lægernes ulyksalige Uenighed
om Sygdommens Natur blev Skyld i, at Pestsygehusets
Oprettelse trak saa længe ud, og at Forordninger om de
egentlige Pestforanstaltninger først offentliggjordes d. 12.
August, mindst 2 Maaneder efter, at Pesten ret havde taget
fat. Pestlasarettet paa Vodroffgaard viste sig hurtigt gan
ske utilstrækkeligt, og man fik da senere — trods Militær