567 / 652
Pesten 1711—12.
559
Morderne dræber Mennesker liden for Staden med volde
ligt Vaaben, medens disse Medicastri myrder inden for
Byens Volde paa hemmelig Vis«. Om det saa var Bød
delen, siger han, blærede han sig med Lægenavn og raad-
spurgtes om medicinske Spørgsmaal. At Dr. Bøtticher
har Ret heri, er der Beviser nok paa: i 1681 udbetaltes
saaledes af Kongens Kasse 200 Rdlr. til Bøddelen i Kø
benhavn for at have kureret Pagen Zepelins Ben. Samme
Skarpretter, Andreas Liebknecht, var meget søgt som Læge
for den »franzøsiske Syge«, og om hans Efterfølger Frantz
Miihlhausens Kure er det, at Dr. Bøtticher saa bittert be
klager sig, idet han hl. a. noterer som afskrækkende Eks
empel, at en Tjenestepige fandt sin Død under Mester
mandens Praksis. Helt ned i det 19. Aarhundrede træffes
der herhjemme Skarprettere, der gør Lægegerning; Bød
delen i Trondhjem, Erik Petersen, gjorde Lægetjeneste
ved Hospitalet og deltog i Felttoget mod Sverige 1808 som
Regimentskirurg, var derefter en Tid Fængselslæge og
optog 1814 atter sin Gerning som Byens Mestermand. —
Med Barberlaugets Privilegier fulgte ogsaa Forplig
telsen til som
Pestmester
at behandle Pestpatienter. Me
get villige var de ikke 1711 til at følge Sundhedskommis
sionens Ordrer. »Man haver lenge med Barbererne dispu-
terit«, hedder det i Protokollen, og man blev enig om
at gaa ind paa deres Betingelser angaaende Løn, Kost
o. s. v., »naar man ikkun kand troe deres itzige Ord«.
Dog maa det siges, at mange af dem hjalp efter hedste
Evne, og saare mange bortreves af Pesten, saa at man
næsten straks maatte skaffe udenlandsk Assistance.
Laugets Oldermand var Jacob v. Aspern, Overkirurg
ved Krigshospitalet paa Ladegaarden, og han skaffede,
med Hjælp af den danske Resident i Hamborg, Etatsraad
Hagedorn, 16 tyske Barberer hertil, da de første danske
Pestmestre var døde. For Tjenesten som Pestkirurg fik
en Mester gennemsnitlig 30 Rdlr. maanedlig, en Svend