566 / 652
558
Pesten 1711—12.
Det er indlysende, at København vilde være meget
ilde faren til Dagligbrug, endsige under en Pest, hvis man
kun havde de videnskabeligt uddannede Læger at ty til;
der autoriseredes fra Universitetet ikke engang én Læge
om Aaret. Men al kirurgisk — og ikke lidt medicinsk —
Praksis var i Bartskærlaugets Hænder.
Lauget bestod af 21 Mestre og et betydeligt Antal
Svende og Drenge. Den store Mængde af dem var uvi
dende Personer, der udøvede Professionen som et blot og
bart Haandværk. De manglede i Almindelighed enhver
videnskabelig Uddannelse og kendte kun det allernødtørf-
tigste til Anatomi og Patologi. Dog var der under Frede
rik IV gjort en Del for at højne Standen; Livlægen Dr.
med. Johannes de Buchwald, der selv fra først af var
Kirurg, bidrog ikke lidet dertil.
Det var ikke Bartskærer og Kirurger tilladt at be
handle Patienter med indvortes Lægemidler, — en Be
stemmelse, som Amtsbarbererne ikke var ene om at over
træde. Charlataner af enhver Slags optraadte nemlig til
Stadighed som »Bønhaser og Fuskere« i Lægefaget. Den
23. December 1710 idømtes Kvaksalveren Anders Lyre en
Bøde paa 12 Rdlr. for hver af de 5 Operationer, han var
overbevist om at have foretaget, og hvoraf i det mindste
den ene bevislig havde medført Patientens Død. Og'saa
Bademestrene optraadte som Kirurger: 1722 idømtes Bade
ren Béckman Bøde, fordi hans Svend havde brækket
Kæben paa en Skræder ved en Tandudtrækning. En af
Tidens mærkeligste Kvaksalvere er vel den af Holberg
forevigede Salomon v. Quoten, der i 1718 søgte Privi
legium som »Okulist, Steen- og Broksnider, samt Tand
brækker og Comoediant«.
I en Klage til Magistraten over, at »Empirici, Medi-
castri, Agyrtæ, Circumforanei, Nebulones og gamle Kjær-
linger« optræder som Læger, skriver Dr. J. G. de Bøtti-
cher (1735), at de kun er forskellige fra Mordere ved, »at