572 / 652
564
Pesten 1711 —12.
Ligkister til Veje. Der var under 20. Juli sluttet Kontrakt
med Snedkerlaugets Oldermand, Anders Jensen, om at
levere 300 Kister hver Uge, Halvdelen høvlede, Halvdelen
uhøvlede til Fattigbrug, til en Pris af 7 og 5 Mark Stykket.
Kommissionen leverede gennem Tømmerhandler Diderik
Bortmand selv Brædderne, men da det under de nhyre
Masser af Dødsfald viste sig, at de Snedkere, der havde
Part i Foretagendet, kunde faa 10 å 12 Bdlr. for hver
Kiste, som de solgte til Privatfolk, saa udleverede de gan
ske simpelt Kommissionens Kister paa Privatbestilling,
saa der af alt Kommissionens Tømmer kun leveredes 152
Kister. Kommissionen sagsøgte nu Oldermanden, Ole Mo
gensen, der havde afløst Anders Jensen, som var død af
Pest, men, skønt Byfogden gav Kommissionen Medhold,
frifandt Raadstueretten Snedkerlauget, fordi den ny Ol
dermand ikke havde kendt Kontrakten og heller ikke var
Part i Forretningen. Senere — i 1712 — dømte Højesteret
dog Snedkerne til at erstatte Kommissionen 585 Rdlr. 3
Mk. 2 Sk. — Følgen af Snedkernes Kontraktbrud blev, at
man d. 4. August maatte bekvemme sig til at begrave
Lig fra Lasarettet uden Kiste, ligesom det foregik ved F a t
tigbegravelserne under Stockholmerpesten, hvor »den sal.
afsomnade war stoppad i en såck, som inte rakte honom
långre an till halsen«. Men overfor Befolkningens Uvilje
maatte der til sidst skaffes Kister til Veje.
Til at lægge Ligene i Kiste, saa »liigvognen desto for-
tere kunde afstedkomme«, lejede man særlige Ligkvinder,
der indkvarteredes i Kælderen »under Studenterne ved
Volden«. Af en Strippe, de altid skulde føre med sig,
skulde de strø 2 Haandfulde Kalk paa hvert Lig. Til »med
liigquinderne at omgaae« blev Sivert Truelsen antaget;
han fik en Ugeløn af
2
Sletdaler og skulde afgive Rapport
hver Morgen. Disse Kvinder var vel gennemgaaende af
samme Art som Lasaretternes Vaagekoner, der hørte til
Byens Bærme; det gør derfor et ejendommeligt Indtryk