577 / 652
Pesten 1711—12.
569
Han spurgte med Rette, hvorledes det skulde kunne gøres
at faa alle Grave lukkede og tilkastede, naar der paa én
Dag, som f. Eks. d.
8
. September, begravedes 31 Lig paa
Ivirkegaarden.
Hvor der ikke var Jord nok paa Gravene, skulde
saadan paafyldes. Ogsaa denne Bestemmelse faldt det
svært at faa efterlevet; endnu d. 24. September klagede
Helliggejstes Sognepræst, Magister M. Reenberg, til Kom
missionen over Gravene baade i Kirken og paa Kirke-
gaarden. Endnu ved den almindelige Besigtigelse i J a
nuar 1712 fandtes Gravene slet dækkede; i Fællesgravene
ved Kastellet fandtes ifølge Kommandantens Klage d. 5.
Januar endnu 200 Lig liggende udækkede. —
Hvilken haabløs Kamp mod menneskelig Vankundig
hed, Kommissionen maatte føre, illustreres godt, naar man
hører, at Amagerbønderne midt under Pesten stadig fej
rede Gravøl for de Afdøde, idet Kvinderne arrangerede
»Tractemente paa selve de Borde, som Ligene hafde lagt
paa«. Dr. Rasmus Franckenau, der 1804 omtaler dette,
erklærer, at saadanne »Kistelæg« og Traktementer endnu
i hans Tid fandt Sted i visse Egne af Jylland og i Norge.
Ved en saadan »Kistelaagsfrokost« drak Gæsterne engang
saa ubændigt, at da Ligbærerne endelig arriverede til Kir
ken, havde de tabt Bunden af Kisten, uden at de havde
mærket det. »Buret var uden Fugl«, som Dr. Franckenau
udtrykker sig.
Om hvilket Lavmaal, den almene Opfattelse af Hy
giejne stod paa, minder en saa uhyggelig Omstændighed,
som at General de Cormaillon forbød Vaskning af Klæder
i Kastelsgraven med den Motivering, at det var Soldaternes
Drikkevand! —
Sikkert har det staaet Sundhedskommissionen klart,
hvor fordærveligt det var at jorde Pestligene inden for
Byens Volde, men den havde saa megen Uforstand og
Vrangvilje at kæmpe imod, at den i sin Raadvildhed