580 / 652
572
Pesten 1711— 12.
fordi man ikke vilde medgive dem de Dødes Munderinger,
da disse allerede paa Oberstens Ordre var opbrændte, for
at det befængte Tøj ikke skulde blive stjaalet. Der kla
gedes nemlig ogsaa fra Militæret over, at alskens Pak sneg
sig ud fra Byen til Lejren, hvorfor Kommandanten ansøgte
Kongen, om Østerport maatte blive lukket om Natten, og
om nogle af Kommissionens Folk ikke kunde sørge for,
at Ligkuskene kørte ordentligt, og at ingen andre fulgte
efter Vognene. Et enkelt Bevis paa Berettigelsen af Mili
tærets Klage findes i Kommissionens Forhandlingsproto
kol, hvor Vagtmester Meklenburg d. 12. Oktober faar
Ordre til i Lejren at afhente og anholde et fra Pestlasa-
rettet »bortløbet Quindfolck«. — Dr. Mansa anfører lige
ledes, at en Kaptajn Witløff havde tilladt sig paa egen
Haand at leje et Hus inde i Byen til sine Syge. Men ser
man Kaptajnens Rapport af 3. Sept., hvori han erklærer
undertiden at have været nødt til selv at lade sine Døde
begrave paa Stedet, og at han personlig havde mødt
2
—3
Gange i Kommissionen og daglig havde haft en Officer
deroppe og dog maattet vente 2—3 Dage paa Ligvognen,
saa forstaar man, at det for en Mand, der ha r Penge
dertil, kunde være fristende at leje sit private Sygehus. Rit
mester Waltersdorff indmeldte, at han hver Dag fra d.
27.—31. August sendte en Løjtnant (eller Kornet) til Sund
hedskommissionen for at bede den sende en Sygevogn til
Lejren. Den kom først d. 31., — men kun med 1 Kusk
paa Bukken; der var ingen til at bære de Syge. Man sendte
ham da hjem for at hente Hjælp, men Vognen viste sig
ikke mere. Den mærkeligste militære Melding er dog en
fra Artilleriet, hvori det berettes, at en Konstabelkone
6
Uger før var død af Pest i Barselseng og kort efter hende
hendes to smaa Børn. Efter mange forgæves Anstrengel
ser fik man »die bereits sehr stinkende Corper« afhentet,
— men Ligbærerne glemte det ene Barnelig. At dette
»inconunoderede« Vagten i høj Grad, lyder sandsynligt