586 / 652
578
Pesten 1711 — 12.
De Guer), thi i København led Jøderne meget under Pe
s te n 1). Den 3. Marts 1712 var Epidemien aabenbart for
længst endt for Jødernes Vedkommende, da Moses Meyer
Goldsmidt og Nathan David den Dag fik Ordre til efter
Løfte at rense ud i Lasarettet og røge det, samt fylde Jord
paa Kirkegaarden.
Hvor ængstelige end Byens Folk var for Smitten, saa
glemtes kun alt for let al Forsigtighed, naar det gjaldt
lumpen Vinding. I Møllen lige uden for Vesterport var
Mølleren, Niels Nielsen, og hans Kone begge døde af Pe
sten, og med den allerstørste Forsigtighed lod man noget
af Kongens Korn afhente, der henlaa paa Mølleloftet. Men
Møllerens Svoger, en Bonde fra Varpeløv i Stevns, kørte
i al Hemmelighed Gang paa Gang ind til Møllen og hen
tede de Afdødes Gang- og Sengeklæder, som han saa solgte
i Varpeløv, hvor flere Personer derefter døde af Pest. Til
Hillerød kom Sygdommen formedelst en driftig Bager,
der under et Ophold i København opbrød Seglet paa sin
pestdøde Søsters Hus og bragte Sager derfra til sit Hjem
sted.
Angiveri florerede, — navnlig da det var saa viseligt
indrettet, at Angiveren fik sin Part af den indkomne Bøde,
men alligevel hjalp det ikke. Det var ikke engang altid
Almuen, der lod haant om Smittefaren fra de spærrede
Huse. Den 27. Juli mødte i Kommissionen en Kaptajn
ved Enkedronningens Regiment og forlangte at maatte
udføre en Del Munderingssager, der laa i et lukket og a f
spærret Hus i Grønnegade. Kommissionen nægtede Til
ladelsen og motiverede sit Afslag. Men allerede samme
Eftermiddag kom Enkedronningens personlige Ordre, og
Sagerne udførtes af det smittede Hus. — Oprindelig var
det Meningen, at alle Syge, der ikke havde Raad til at
isolere sig fuldt ud forsvarligt, skulde bringes til Pest-
*) Under Pesten i Prag 1680 var af 24,000 Døde de 7000 Jøder; i
1713 af 12,048 Døde de 3492 Jøder.