589 / 652
Pesten 1711— 12.
581
bestjaalet og deres befængte Klæder i Staden ind
bragt.
3) Ligene skal ej heller saaledes blive begravet, som det
os tilskrevet er, men . . . en Del alene kastes i Vandet
liden videre Begravelse.
4) . . . at Barbererne tager for Medikamenterne Penge
af de Syge.
5) Om Vaagekvindernes Ugudeligbed skal ej være at
beskrive.«
En særlig Tugtemester maatte ansættes til at fuld
byrde de Tugtelser med Tyrepisk og Halsjern, som La-
saretpræsten, Overkirurgen og Skriveren kunde idømme
Personalet for »U-skickelighed«. For større Forseelser
sendtes de Skyldige til Arresthuset, som der blev god Brug
for. Københavns Byfoged, Frederik Eisenberg, fik nok at
gøre med at dømme Lasaretkvinder og Sygebærere til
Gabestok, Spindehus, Kagstrygning og Tyvemærke. Strenge
nok synes hans Straffe, men Kommissionens Fuldmæg
tig, Lars Rhud, finder dog stadig, at der maa endnu skar
pere Lud til de skurvede Hoveder; Gang paa Gang ivrer
han for at faa en Tyvekvind straffet paa Livet. Formo
dentlig blev dog de fleste Forbrydelser uopdagede; Sagnet
fortæller saaledes, at største Delen af de Pestdragere, der
overlevede denne Tid, blev velhavende Folk ved det Gods,
de stjal af de befængte Huse.
Ogsaa det overordnede Personale voldte Bryderier
nok. Barber Koch er før omtalt; hans Efterfølger, Giger,
maatte sende Klage paa Klage over sine uforskammede
Svende, af hvilke Hollænderen Etzhardt endda var »utér-
lig, naar han visiterede Kvindernes Bylder«. Til Gengæld
klagede de to Barbersvende over, at Obermesteren favo
riserede Apotekersvenden paa deres Bekostning; han be
stilte ikke andet end at »holde Glasset, naar Overmesteren
gav Patienterne Medieamenter ind«. — »Overbalbeeren«
Giger maatte ogsaa klage over Skriveren Niels Hansens