590 / 652
582
Pesten 1711—12.
slette Forhold; samme Skriver var i øvrigt en yderst for
sømmelig Person, der Gang paa Gang blev irettesat og
advaret af Kommissionen; han indgav aldrig Rapporter i
rette Tid og førte ikke de Bøger, han skulde. Til sidst
maatte han afskediges. En anden Skriver, Hans Alexan
dersen, maatte man arrestere for Underslæb. Spisemeste-
ren, Lars Thomessen, blev tvunget til at forlade sin Plads,
da han ikke kunde klare de Beskyldninger, der var rettet
mod hans Regnskabsførelse. Lasaretskriveren Stub blev
ligeledes oftere irettesat for Smøleri; 5. Oktober skrev
Kommissionen til ham, at slige Gerninger, der foregik paa
Hospitalet, maatte have deres Grund i slet Inspektion. 10
Personer var paa 1 Dag undvegne fra Vodroffgaard La-
saret. En af Kommissionens mest betroede Folk, Inspek
tør Mathias Aalborg, forstod saa vel at gaa sine Overord
nede under Øjne, at han først blev arresteret d. 7. Maj
1712. Med et Hjertesuk skriver Kommissionen: »Hans
Forseelse og Utroskab ikke alleeneste angaar hans Ivgl.
Majestæts Interesse, men endog Publikum, saa han kan
ikke løslades mod Kaution.« Inspektør Frans Blum blev
samtidig anholdt og straffet.
Gennem de til Geheime-Conseilet indløbne anonyme
Klager underrettedes Kommissionen om en Del af sit Per
sonales Forsyndelser. Naar det viste sig, at Funktionæ
rerne ved Lasaretterne ikke undsaa sig for at gaa ind i
Byen uden Kommissionens Tilladelse og tværtimod alle
Forordninger, kan man ikke undre sig over, at Vaage-
koner, Ligdragere og Patienter løb deres Vej og benyttede
de Foresattes Fraværelse til alskens Forseelser og Fo rb ry
delser. Der maatte anbringes »Spanske Byttere« omkring
Lasarettet, mens Vagtposter med skarpladt Flint bevog
tede alle Adgange.
Inde i Byen var Sikkerheden ikke bedre. Tyve og
Røvere skaltede og valtede i de uddøde Huse. Et typisk
Eksempel paa disse Banditters Dristighed og deres Tillid