Previous Page  593 / 652 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 593 / 652 Next Page
Page Background

Pesten 1711 —12.

585

ter, der vidnede om, at selv om største Parten af Sam­

fundets Individer forvirredes af Dødsfrygt og glemte alle

Pligter mod Næsten i blind Selvopholdelsesdrift, saa var der

dog ogsaa mange, der gav smukke Beviser paa Offervilje

og Pligttraa.

Mange var saaledes de Legater og Gaver, der i Pestens

Tid skænkedes til de Syge og Fattige. Saaledes gav f. Eks.

Christopher Lahme 2090 Rdlr. til Vajsenhuset, en Skræ-

der Peder Tønnesen i September hele sin Formue til de

Fattige paa Pesthuset, en Fiskebløder Jens Ølstøkke i No­

vember 600 Daler til samme Brug. I sin ».Kjøbenhavns

Beskrivelse«, 1783, har N. Jonge opregnet de Legater, der

for Pestaaret oprettedes ved Skt. Petri Kirke. Til Menig­

hedens Fattige gav saaledes Geheimeraad Chr. Lente 1000

Rdlr., Peter Hauboldts Enke 600, Birgitte Nielsdatter 200,

Barber Neyde 50 o. s. v. — Da der jo til Sundhedsvæsenet

medgik meget store Summer, henvendte Kommissionen

sig til Offentligheden om Hjælp. Den fik Tilladelse til at

sætte Bøsser ved Kirkedørene, og Byens Præster fik Til­

hold om at opmuntre til at give »almisze til de fattiges

vederquægelse«. Den 14. Juli bad man Kongen om at

maatte udsende Kollektbøger, hvor velhavende Folk Lan­

det over kunde tegne sig for Pengegaver, og de indkomne

betydelige Beløb vidner noksom om Landets Deltagelse

i Hovedstadens Nød. I Juni 1712 takker Kommissionen

saaledes Biskop Worm for de indkomne 1389 Rdlr. 4 Mk.

7 Sk. fra Sjællands Stift. Fra de andre Stifter indkom

ligeledes store Beløb.

Den

2

. August meddelte en københavnsk Borger,

Sieur Morten Eriohsen, at »et gudsbarn, hvis Nafn hand

ei maae næfne, af Christen kierlighed haver ordineret

1000 Rdlr. til de fattige og siuge her i staden, dog ei at

sættes paa rente for dennem«, men straks at uddeles.

For denne i Sandhed noble Gave takkede Kommissionen i

bevægede Ord og lovede, at »ei een skilling skal blifve