597 / 652
Pesten 1711 —12.
589
ikke den brave Mand fra at fortsætte med at gøre godt
mod andre, — desværre blev han i Oktober bortrevet af
Sygdommen, just som dens Voldsomhed begyndte at
sagtne af og man turde haabe paa bedre Dage.
5.
Selv om den ældgamle Tro, at Pesten skyldes over
naturlige Aarsager og staar under højere Væseners Be
faling, var levende nok hos vore Forfædre i 1711, lige
som den er det endnu hos Millioner af Mennesker, saa
er det dog et Lyspunkt i Mørket, en glædelig Tanke for
os, deres Efterkommere, at Overtro her ikke paa nogen
Vis tog den saa sørgelige og afskrækkende Form som
f. Eks. endnu hos Menigmand i Rusland saa sent som i
Pest- og Koleraepidemierne omkring det sidste Aarhun-
dredskifte. Gang paa Gang er det i disse Aar hændt, at
Bønder og Bypøbel har brændt Hospitaler og myrdet Læ
ger, Feldskærere og Apotekere, fordi de troede, at disse
slap Koleraen eller Pesten løs. I Chwalynsk 1892 blev
f. Eks. Distriktslægen stenet til Døde, fordi han »med
sin Underskrift havde givet Koleraen Lov til at komme
ind i Byen«. Ligesaa i Astrakan og andre Steder. I Tomsk
blev 1893 en gammel Kone myrdet som »Pestkvinde«,
og i 1897 blev i en Landsby i Guvernementet Wologda en
gammel, forvokset og døvstum Landstryger slaaet ihjel
med Gærdestave af Bønderne, da han kom stavrende hen
ad Landevejen med sin Tiggerpose paa Ryggen. Den sølle
Stakkel blev et Offer for Troen paa, at selve Pestens Dæ
mon kan vise sig i Skikkelse af vanskabte eller stumme
Mennesker.
En saa djævelsk Afart af Overtro fandtes ikke eller
gav sig i hvert Fald intet forbrydersk Udslag hos os. Man